Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Hvorfor ikke pisk? (Olaug Løken) - Alvilde Prydz (Red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bedste hensigt"! — — Vi husker ogsaa, der har været sager — ialfald
husker jeg en sag for en 15—16 aar siden: — det var en mand, som
havde pisket sin tjenestepige med ris for tyveri. Han blev frikjendt,
fordi han paaberaabte sig en gammel lov om ,,huslugten“. Tror
De ikke, at i folkeslag, hvor der gribes til pisk fra øvrighedens side,
kan lettere slig fremgangsmaade opstaa i en skikkelig mands hjerne
end i samfund, hvor pisk og brutale straffe aldrig eksisterer, men
ansees som hørende til en barbarisk, tilbagelagt tidsalder? —
Og saa er der desuden den ting: Begynder vi kvinder, som jo
skulde være den mildeste del af menneskeslægten, — begynder vi at
forlange brutale, legemlige straffe gjenindført for de værste forbrydere
blandt mænd, saa kan vi ikke vente andet, end at mændene, som
ganske vist i regelen har mindre følsomme og ømme hjerter end de
fleste kvinder, — snart vil indføre dem ogsaa for de værste forbrydere
blandt kvinder.
Lad os aldrig aabne døren for den raa brutalitet. Den er det
netop, vi maa holde ude. Det er brutaliteten i samfundet, som fra
barndommen gaar over i blodet, der opaler slige mænd som den
„Bødtkeren“.
„Grib ondet ved roden“, var vi kvinder enige om her ivinter, da
talen var om anden synd og elendighed. Lad os gribe det ved roden.
Lad os i stort og i smaat, i hjemmet, i skolen, i private og i offentlige
anliggender, i love og i anordninger arbeide for renere sæder, for mere
menneskelighed. Lad os prøve at opdrage en moralsk bedre slægt.
Olaug Løken.
Alvilde Prydz
er nylig reist til Lofoten, hvor hun vil opholde sig i sommer og ar
beide paa en større fortælling, hun har paabegyndt. Frk. Prydz har
aar efter aar søgt statens reisestipendium for forfattere, men uden
resultat. Det er blevet uddelt til „unge nordmænd", der altsaa er be
fundet at være mere talentfulde og „haabefulde“. Vi skal ikke her
komme med nogen kritik af disse bedømmelser, men kun udtale vort
haab om, at frk. Prydz ikke iaar igjen vil blive sat udenfor. Hun har
i sine bøger: „Lykke“, „Paa Fuglvik", „Mennesker“, „Drøm“ og gjen
nem flere mindre fortællinger givet rigeligt vidnesbyrd om sit talent.
Og hun er en forfatterpersonlighed, som giver rige løfter. Hun har
ganske vist endnu sin bedste produktion foran sig — hvis hun blot
faar nogenlunde rimelige vilkaar. Som forfatter staar Alvilde Prydz
helt uafhængig. Hun „sogner“ ikke til nogen autoritet eller nogen
Nylænde, 15de juli 1895. 174
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
