- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 9. aarg. 1895 /
193

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Føljeton: Skisse fra Romsdalen (Forts.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mandssønner, og nu havde han været i Amerika og tjent penge, saa
der straalede ligesom en ny nimbus om ham i alle folks oine.
Af de dansende jenter var vel ingen mere i vinden end Gunhild
Aakre, hun med de mørke pandekrollerne og det lokkende smilet.
Gutterne kjæmpede om hende, men hun gav øiensynlig fortrinsret til
Roald Hovde, den raske skytter, som havde vundet bare førstepræmier,
og hvem hun, der var festens vakreste og mest afgjorte jente, satte
præmiesløifen paa brystet. Det var ogsaa et vakkert par! Han glad
og seiersstolt over sit held, hun straalende og fængslende! Ingrid saa
atter over mod den gamle ask, — der stod amerikaneren fremdeles
med sit blik ufravendt fæstet paa de dansende, og slig havde han staaet
time efter time. Hvor förunderlig tungsindig og anstrængt han saa ud,
tænkte Ingrid, og hvor rart, at han ikke kunde danse og være munter,
han som de andre! Han var vel kry af pengene sine kanske! Uskyl
dige barn! hun vidste ikke, at lige for hendes øine spilledes en af
livets almindelige tragedier. Der var ikke saa ret mange, som vidste
det heller.
John havde, før han reiste til Amerika, været halvveis forlovet med
Gunhild. Han var meget glad i hende, og hun havde ogsaa gjengjældt
hans følelse — undertiden —, men til andre tider unddrog hun sig
igjen, lod somom hun ikke brød sig om ham og fjasede med andre.
Han blev lei af dette, og i vrede og bitterhed strøg han over havet
forat glemme. Men det kunde han ikke. Hans hu drog ham bestandig
mod hjemmet og hende; efter tre aars forløb vendte han derfor tilbage.
Han fandt hende endnu vakrere, endnu mere daarende end nogensinde,
og han tænkte han for enhver pris maatte prøve at vinde hende. Saa
begyndte da den gamle legen paanyt. Under den stjerneklare vinter
himmel og i de lyse vaarnætter fortalte han hende atter og atter, at
han aldrig havde kunnet glemme hende, og at nu var han kommen
for at tage hende med til det nye land, og at hun maatte være fast
og tro mod ham. Hun svarede ham med smil og taarer, snart lovede
hun at følge, saa ærtede hun ham igjen og sagde, at hun havde ikke
lyst. Dét havde ogsaa hændt, at han havde seet hende spadsere med
forskjellige gutter. Aftenen før skytterfesten havde han bebreidet hende
dette og tilføiet, at hvis hun vedblev paa denne maaden at fjase med
en og hver og ikke for alvor nu vilde love at følge ham, vilde han
bryde over tvært og reise fra hende for bestandig; hun skulde ikke se
ham mere. Hun lagde blot armen om halsen hans og saa ham ind i
øiet; dermed var Johns reiseplaner henveiret for den gang. Det blev
da aftalt, at de skulde mødes paa festen og have det deiligt sammen,
— — saa tænkte han det, og saa forstod han hende ogsaa. Han
syntes ikke, han kunde komme tidsnok til dette møde, men han kom
dog tidsnok til at se — Gunhild i kredsen af de tilbagevendende
Nylænde, iste august 1895. 193

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 17:47:22 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1895/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free