Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - I anledning af „Vore eventyrs kvindeskikkelser“ (Af G. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sympati, ligesaavist som hun har Deres og min. Hun har en heltindes
store egenskaber og en stor mangel (som ligger i den symbolske
betydning af hende). Vi ser hendes forstand og dygtighed, mens hun
renser slottet for troldkjærringerne, som altid havde faat lov at hussere
der, d, v. s. hun foretar noget epokegørende, som ingen før hende
hende har tænkt paa at turde forsøge. Dette lykkes hende ogsaa paa
det nær, at man trods hendes udtrykkelige befaling ikke havde holdt
tilstrækkelig vagt om „skønheden“ — den var et øjeblik blet staaende
forsømt, og straks havde troldene været der og forvrængt den ganske,
— med kalvehode gik skønheden om og rautede til rædsel for alt
folket. Ja — sligt kan foregaa under oprydningstider, naar klogskaben
har formeget at bestille! — Lurvehætte udviser nu ligesaamegen kløgt
og energi i at restituere „skønheden“, hvis betydning i livet hun har
fuld forstaaelse af. Og da den genvundne skønhed bydes et rige, —
svarer Lurvehætte, at kun der, hvor „ klogskaben“ sidder ved siden af
„skønheden“, kan denne regere, — lykken følger dem kun, naar de er
sammen. Og for endnu mere at pointere sin mening lar „forfatteren“
tilslut disse to forenes i en — Lurvehættes — person, idet hun saa
blir det fuldkomne — d. e. idealet. — Nej — den „opfatning“, som
har skabt hende, skal ingen finter ha, ingen vitser om pegasus og
Stuart Mill eller om „grødsleven som kvindens ypperste smykke!" —
især da denne slev desuden, idet den forsvinder tilslut, viser sig at
høre netop blandt de ting, som gjorde hende afskrækkende, — før
hun fik skønhed og blev fuldkommen.
„De tre mostre“ gaar vi naturligvis ærbødigt forbi, da deres
„ medaljer for flid og haandarbejde" er „udprægede“ nok. „Dukken i
græsset" har ogsaa faat medalje for det samme, — i form af et lyk
keligt ægteskab med en prins, — men hun faar ikke spor af ros af
Dem, stakkars liden 1 —
Da De lar „hønen, som skulde til Dovrefjeld“ træde ind i rækken
blandt kvindeskikkelserne, saa vil jeg faa lov til at presentere „Herre
persu kat, hvis dyder De nok ikke har havt øje for. Hun er dog den
lcdende aand i det eventyr — trods titlen — og en heltinde saa god
som nogen, modig, klog og snarraadig, som hun viser sig ved enhver
vending af de begivenheder, hun seiv har kombineret. Hun spiller
ganske godt med de tre mandlige figurer: gutten, kongen og troldet,
til opnaaelsen af sit maal, — sin egen og „Herrepers“ lykke. Seiv
navnet har han hende at takke for. Ingen sag for „Herreper“ at styre
riget med en slig dronning ved sin side.
Om ,,vesle Aase gaasepige(‘ kan der nok være mere at bemærke
end, „at hun var fatalist og rolig lod tingene gaa sin gang“. Vi skal
se, det er netop det, hun ikke er og ikke gør.
Nylænde, 15de august 1895. 198
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
