Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - I anledning af „Vore eventyrs kvindeskikkelser“ (Af G. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men paa samme tid, som folket i hende ser representanten for en
civilisation, det endnu ikke er i besiddelse af, men drømmer om at
naa, saa er dets tanke klar nok til at se, at hun — som frugten af
denne civilisation — ikke mægter at bære den videre uden at faa til
ført friskt blod fra folkets eget hjærte.
Og Askeladden — personliggørelsen affolkets tro paa sig seiv
— blir bæreren af den nye tid og arvtager af den gamle kultur.
Vi ser lidt paa ham og finder, at der er mange slags Askeladder.
Først og fremst er han geniet, for hvem alt lykkes, og som i en
haandvending løser de store problemer, andre har puslet med i lange
tider. Alladintypen altsaa. Men han representerer ogsaa kvindens
drøm om den ypperste mand, den klogeste, tapreste eller stærkeste,
eftersom nu hendes smag er — den, som udmærker sig i en vis
retning, som gør, hvad ingen anden kan, hvad enten det nu er at
dræbe troldet eller „maalbinde hende11 , — han, som vinder hende-og
gør sig fortjent til hendes beundring og kærlighed. — Endvidere findes
mange ærgærrige Askeladder, som vil magt og berømmelse, og i hvis
tanker prinsessen ikke spiller større rolle, end at hun maa med tilslut
som legnet paa, at han har naaet den allerhøjeste stilling i samfundet.
F. eks. „Per, Paal og Espen 11 , „Mestertyven“. Til disse kan man ogsaa
regne „Peik“, den forsorne bohéme. Der er ogsaa Askeladder, som
sletikke har andet at rose sig af end den lykke at være elsket af en
kraftig kvinde, som handler for dem, f. eks „Herreper“, „gutten, som
skulde fri til datter til mor i krogen 11 , —og der er dem, som gaar ud
i verden, drevne af „en drøm om en dejlig kvinde 11 — de erotiske
Askeladder („Følgesvenden“, „Guldslottet, som hang luften11).
Af prinsesser har vi ogsaa mange typer, men jeg vil dele dem i
tre slags. Først den udelukkende dekorative type, prinsessen, som i
fuldt skrud sidder ved kongens højre side og sammen med halve riget
bortgives til dagens helt. Om hende er der ikke mere at si,—Dernæst
har vi en kraftigere, menneskelig type, den prinsesse, som ikke er
troldtagen. Hende vil vi opholde os lidt ved og se hende i sine
omgivelser.
Deroppe paa kongsgaarden holder det saa smaat paa at gaa
trøske i væggene; den gamle snille kongen gaar omkring og pusler
og mader hønsene og blir tykkere og tykkere af mangel paa sinds
bevægelse. Der kunde være mangt at rette paa, — intet vand er der
i statsbrønden, en stor diger eg staar og skygger, saa solen ikke kan
faa skinne ind af vinduerne i kongsgaarden, troldene gør ugagn baade
her og der — men ingen findes der, som kan raade bod paa disse
mangler. Kongen blir nok udaf humør, naar han tænker paa alt dette,
men seiv er han for gammel til at ta fat. Der er mørkt og trist paa
slottet. Prinsessen er færdig at kede livet af sig, — denne mangel paa
Nyi.ÆNDE, 15de august 1895. 202
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
