Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - I anledning af „Vore eventyrs kvindeskikkelser“ (Af G. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Da de tre aarene var omme, og det led et stykke udi det fjerde,
kom der sejlende et fremmed krigsskib, og paa det var den tredje
søsteren. som havde med sig et treaarsgammelt barn. Hun skikkede
bud op til kongsgaarden og sagde, at hun ikke vilde sætte sin fod
paa land, før de sendte den, som havde været paa guldslottet og frelst
hende." — Nu begav det sig imidlertid, at han havde faat forfald,
Askeladden stakkar, — skurken Ridder Rød og skurkinden den ældste
prinsesse havde nok duschet ham lidt med dødens vand, saa han nu
laa der som død. De sendte derfor en anden, en af de højeste i
kongsgaarden, — han var mer end villig til at paata sig paterniteten,
og da han kom paa skibet til prinsessen, „strøg han hatten af, bukkede
og krummede sig.“ —
„Kan det være din far, min søn?“ sagde prinsessen til barnet, som
legte med et guldæble. „Nej far min kryber ikke som en ostemark",
sa gutten, — et svar værdigt et kongsemne. — Saa forsøgte de med
en til af samme slag, ham gik det ligesaa galt, og prinsessen sendte
bud op med ham, at skikkede de nu ikke den rette, skulde det gaa
dem ilde. Saa blev da Askeladden vækket med livets vand og kom
ned og gjorde sine rettigheder gældende.
Denne ranke, stolte prinsesse har en egenskab til: hun er sletikke
grusom. Hun og hendes gemal ber om naade for skurk og skurkinde,
som kongen vilde rulle i spigertønde (for det er i regelen kongen seiv
og ikke hans datter, som sørger for den del af festen). —
En prinsesse har De dog havt blik for og opfattet hende saa smukt
og forstaaelsesfuldt, at meget maa Dem tilgies for hendes skyld Det
er prinsessen i „Tyri-Hans. Der er De med engang blet menneskelig i
Deres anskuelse og har sluppet det krampagtige greb om idealet. Men
saa var ogsaa desværre afhandlingen slut, — istedetfor at De just da
skulde begyndt. Ti man maa begynde med forstaaeisen. — Og vore
folkeeventyr, som er noget af det ypperste i nordisk literatur, indeholder
for meget og er for godt et tema til at bli kritiseret paa en saa let
vindt og overfladisk maade — som til og med smager af tendens —,
seiv om det er ganske originalt og morsomt, det man siger. —
Naar man ser tilbage paa denne vrimmel af variationer af typer —
hvoraf jeg kun har nævnt nogle faa —, saa staar det klart, at even
tyret — som anden literatur — ikke har beskæftiget sig saa meget
med at lave opskrifter om, hvordan den rette mand eller kvinde skal
være; - det er digt af mennesker om mennesker, slig som de gaar
om i livet. Ti eventyret er just en drøm om selve livet, spundet af
ungdommens længsel, vævet af de gamles erfaring og oprullet i men
neskets tro paa, at sandhed og ret sejrer over de onde magter tilslut.
Og det er oppevaret i forstaaeisen af slægt efter slægt, saa det har
faat denne dejlige „gamle farve“, som de gamle aaklæder har, og som
205 Nylænde, 15de august 1S95.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
