- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 9. aarg. 1895 /
206

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - I anledning af „Vore eventyrs kvindeskikkelser“ (Af G. D.) - Føljeton: Skisse fra Romsdalen (Slutn. fra no. 15) (Af U. D.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

er saa vanskelig at gøre efter. Lad os ikke se saa overlegent paa det
fra vort „fremskredne standpunkt" og grundløst angribe dets menneske
skikkelser og moral; ti ikke vi nulevende „alene vide“ noget om disse
ting, som neppe forandrer sig stort gennem tiderne.
Og eventyret kan skaffe os større nydelse og lære os mere end
at le en „forløsende frisk" liden bitter latter over menneskenes ufuld
kommenhed. Ærbødigst
G. D.
F®1je t ø n.
Skisse fra Romsdalen.
(Slutn. fra no. 15).
John og Ingrid tænkte sletikke paa at vende tilbage endnu, men
fortsatte muntert smaapratende sin vei. En förunderlig glad og stolt
følelse gjennemstrømmede den unge piges sind. Hun forekom sig jo
seiv næsten som et barn, og dog — hvorfra denne urolige anelse om
en ukjendt lykke? Hvor kjæle og alvorlig han saa ud, som gik ved
siden af hende, men saa tungsindig! Hun maatte se paa ham, og c’a
saa han paa hende ogsaa og smilte. Hun havde ikke seet nogen, som
var lig ham. Længere og længere fjernede de sig fra festpladsen,
musikken døde hen; sjøen slog skvulpende bølgerne op mod stranden,
hvor de gik, og ovenover dem susede skoven sagte i aftenvinden.
John gik og lyttede til Ingrids troskyldige smaasnak. Hendes blide,
barnlige stemme lød som en fjern sang, der dulmede noget saart i hans
hjerte, der kom ligesom en sød glemsel over ham, en drøm, — han
kjendte ikke denne beständige smerte —. Pludselig spurgte han, om
hun vilde have likt at være slig sammen med ham bestandig? Hun
bare lo og svarede, at det vilde de vel begge snart være blevne lei af.
Han maatte le med. Saa spurgte han, om der var nogen anden, hun
heller vilde have fulgtes med, nogen hun var glad i? Vidste hun, hvad
det var at være glad i nogen? Hun maatte le over et sligt spørgsmaal,
og hun blev rød ogsaa. Nei, hun var da bare barnet at regne, svarede
hun, hun forstod sig ikke saameget paa sligt. Han sukkede! Begyndte
han at vaagne? Nei, nei! Han vilde drømme en stund endnu og —
glemme. Saa spurgte han, om liun vilde tænke paa ham en gang
imellem, naar han nu reiste tilbage til Amerika? Vilde han reise igjen?
spurgte hun pludselig alvorlig. Ja, han maatte det, og hun var vel
lig andre jenter, hun glemte vel lige snart som de! Nei, lo hun, hun var
Nylænde, 15de augusi 1895. 206

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 17:47:22 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1895/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free