Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste septbr. - Et livsspørsmaal for samfundet (Af co.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne bestemmelse ophævedes og afløstes af kriminalloven af
20de august 1842, hvis 18de kapitel §26 lyder: „Kvindfolk, som holder
sit legeme tilfals til utugt eller sig i horehus opholder til utugt at bedrive,
straffes med fængsel, og om hun paany befindes i samme forbrydelse
med strafarbejde i ste grad (tugthusstraf fra 6 maaneder indtil 3 aar).“
Dette er altsaa lovens bogstav. I virkeligheden har den sovet, og
istedetfor loven har man gjennem politimyndighederne opsat en del
vedtægter, hvorved kvinder, som vil leve af utugt, beskyttes af politiet,
naar de underkaster sig de bestemmelser, som politimyndighederne har
sat i vedtægterne. Dette er den offentlige prostitution. Den væsent
ligste bestemmelse her er den preventive tvangsvisitation.
Bordellerne lukkedes i henhold til en departementsskrivelse af 1887.
Politiets myndighed til i henhold til fattigloven at indsætte de prosti
tuerede paa tvangen, er det berøvet ved en departementsskrivelse af
1894, som beroende paa en urigtig fortolkning af vedkommende lovsted.
Antallet af de under politiets myndighed staaende, faste prostitue
rede kvinder var i 1894 for Bergens vedkommende 20 a 30.
Den offentlige prostitution blev for Kristiania by ophævet i 1887.
For Bergens og Trondhjems by blev den nominelt ophævet ved departe
mentsskrivelse af 23de januar 1893.
1 vor by har den imidlertid ikke været ophævet tiltrods for reso
lutionen i allefald ikke indtil februar 1895 og formentlig fremdeles.
Bordeller eller utugtigé huse er omtrent lige saa gamle som
menneskehedens historie hos de forskjellige folkeslag. Men den offent
lige prostitution er opfundet og sat i gang af et af Europas kultur
lande.
Det er franskmanden Restif de la Bretonne, hvem vi skylder denne
skjændsel, som blir større og drives skammeligere, jo større byerne
er. Han fandt, at menneskene var uheldigere stillet end dyrene, da
disse uden skadelige følger kunde tilfredsstille sin kjønslyst. For at
afbøde dette onde, fremkom han med et forslag i 45 artikler, hvor
efter alle løsagtige kvinder skulde indesluttes i anstalter, der skulde
indrettes af kommunerne. Byerne skulde bestride omkostningerne
og indtægterne tilfalde kommunekassen. En øvrighedsperson ud
valgt blandt de „mest agtede“ borgere skulde sættes i spidsen
for administrationen. Kvinderne skulde daglig undersøges, og alle
mandlige besøgere skulde undersøges, før de blev indladte. De syge
kvinder skulde afsondres til de var fuldstændig helbredede, de syge
mænd skulde straffes med bøder. De la Bretonnes forslag er oprin
delsen til det reguleringssystem, som først indførtes i Frankrig senere
i andre lande, kun med den forskjel, at man helt udelukkede mændene
fra reguleringen. Kun bordellernes kvinder skulde være underkastet
kontrol, saaledes at de, naar de led af veneriske sygdomme, blev
210 Nylænde, iste septbr. 1S95.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
