- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 9. aarg. 1895 /
211

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste septbr. - Et livsspørsmaal for samfundet (Af co.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fjernede og lagte i kur, for saa atter at kunne tages i brug af sam
fundets lystne sønner og ægtemænd, uden at de skulde være angst
for smitten. Og da bordellerne ophævedes, havde de kvinder, som
vilde leve af utugt, at fremstille sig for politiet, at indregistreres i deres
protokoller, at overholde en hel del regler, som gik ud paa at afholde
dem fra at begaa skandale paa gaden, samt at indfinde sig til bestemte
tider for at lade sig undersøge, om de var smittefrie.
Naar jeg læser dette, som saa meget andet i historien, spør jeg
uvilkaarligt mig seiv: hvor var kvinderne henne? De mænd, som foreslog
og gjennemførte saadanne principer — de havde dog vel hustruer, døtre,
mødre? Hvor har disse været, hvor mærker vi den passive, indirekte
indgriben af den kvindelige aand, som alligevel maa have hersket i
deres hjemliv lige meget i deres, som i vore dage? Alle de ærbare
kvinder, hvis rene liv har bevaret slægten fra forraadnelse — hvorfor
har de holdt sig tilbage fra at løfte et harmens skrig over al verden?
Der er flere grunde, som her har virket med. Kanske den første
var den rent instinktive afsky, vi kvinder har for at tale om kjønslivet.
Men saa virkede der foruden denne to hovedaarsager — den ene skal
vi takke dem for; den anden maa vi dadle dem for. Det, vi skal
takke dem for, er deres usvigelige troskab i det smaa, hvori de naaede
en styrke, som vi med tak skal tage i arv, og som skal staa sin
prøve paa kampens dag. De var trængt tilbage til hjemmets 4 vægge,
og her nedlagde de det bedste, al kraft, de eiede, paa at bevare freden
og at holde sig seiv ikke alene rene, men allerhelst aldeles uvidende
om usædelighedens styghed. Det var deres styrke, men i denne styrke
laa ogsaa deres svaghed. Lydighedsprincipet i ægteskabet, som de
prøvede at leve paa som en slags religion — det havde de grebet og
grebet det slig, at de taalte og tiede til alt, ogsaa til utroskaben, der
dog er ægteskabets opløsning. Mandens overhøihed og hans legemlige
naturs trang — den øvede de sig op i at tro paa og at bøie sig
under — seiv om jorden brændte under deres fødder. Mandens synd
mod det 6te bud, det maatte vel være en nødvendighedens lov, som
de fik se til at finde sig i, allerhelst vilde de ikke vide noget derom.
At de nedværdigede sit hele kjøn, at de prisgav sine lavere stillede
søstre, det tænkte de ikke paa. Ansvaret, som indesluttes i passivitet
ligesaafuldt som i handling, det havde de intet syn for. At deres
grænseløse toleranse kunde bringe samfundet i fare, det havde de ingen
følelse for, fordi de opfattede blot den ene side af sagen: at holde sig
seiv saa rene som sne.
Men hermed har jeg allerede sagt den dom, vi maa fælde over
dem, og peget paa den synd, som de har begaaet mod sin samtid og
mod eftertiden. Thi de har arbeidet paa at ødelægge det bedste i sin
egen natur, fordi de ikke forstod eller kanske ansaaa det for ugudelig
Nylænde, iste septbr. 1895. 211

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 17:47:22 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1895/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free