Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste septbr. - Et livsspørsmaal for samfundet (Af co.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
egoisme at kræve renhed for manden, opdrog de sig seiv til at slaa af
paa sin egen ideelle opfatning af sædelighed. I samme mon, som de
tilgav og oversaa, i samme mon sænkede de den sædelige morals
niveau. I samme mon, som de tolererte synden, tog de ogsaa sin del
i den. Jeg ved vel, at der var ædle, stærke kvinder, som satte hele
sin livslykke til paa dette system, og jeg vil ikke kaste sten paa disse
ulykkelige. Men i det store og hele taget maa vi indrømme, at för
tidens kvinde har feilet storlig i dette stykke, og det skal mane os til
alvor og eftertanke, naar kravet naar os seiv.
Nu staar vi foran et saadant krav. Ved indførelsen af de nye
sædelighedslove skal vi tage arbeidet op og lægge al vor indflydelse
og al den inderlighed, vi eier, i vægtskaalen, for at vort syn paa sagen
ogsaa kan præge lovene
Og vi kan gjøre det meget lettere end förtidens kvinder. Vi har
ikke deres undskyldning, at de aldrig blev taget med, aldrig spurgt
til raads. Der rører sig tvertom nu en strømning — om den end ofte
bare arbeider som en understrøm, der kalder paa kvindens hjælp og
kvindens arbeide. Kristendommens nye livsprincip har gjennemsyret
vore samfund; tiltrods baade for fornegtelse og for misbrug er den dog
den livskilde, hvoraf menneskeheden ustanselig øser. Led efter led har
den løftet menneskeslægten op.
Til os kvinder er frihedsbegrebet naaet, og pligtbevidstheden har
udvidet sig. Og nu skal vi lære os til at betragte det som pligt ikke
at tie og taale, men at møde usædeligheden med saa stærke og gode
vaaben som muligt. Vi kvæver det som ret netop i kraft af det
gamle moderideal, vi kvæver det som hjemmenes bærere over det hele
land, vi kvæver det for vore sønners og døtres skyld. Vi kræver det
for alle kvinders skyld, fordi sædelighed er vor livsnerve, og fordi
usædelighed angriber og ødelægger kvindeligheden og derigjennem hele
samfundsmoralen. Det maa føles slig, at enhver synd mod den ene
kvinde er en synd mod os alle, ethvert fald er et tab for os alle. Der
for vil vi tage os af ogsaa disse ulykkelige søstre og lade dem føle,
at de staar i samfund med os alle. Her arbeides for at vi kvinder
skal drages ind paa forskjellige felter, hvor vi i saa mange punkter
ikke paa langt nær er færdige til opgaven — men her har vi en op
gave, som vi magter og som vi pligter, en opgave, der modsat saa
mange andre kan samle og ikke splitte. Den religiøse og den ikke
religiøse, den konservative som den radikale, den rige som den fattige
— alle, som bærer kvindenavn, er enige i, at det at sælge sit legeme
til utugt er en forbrydelse og det baade for sælger som for kjøber.
Hvorpaa hviler denne prostitution, hvad er det for en tanke, som ligger
til grund for, at samfundet indrangerer usædeligheden under sin be
skyttelse? Alt udslag af usædelighed kan føres tilbage til prostitutionen;
Nylænde, iste septbr. 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
