Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste septbr. - Et livsspørsmaal for samfundet (Af co.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
thi den tanke, som den hviler paa, siver igjennem hele vort samfund:
det er det kjødelige syn paa kvinden som mandens eiendom, som vi
alle har truffet paa, om ikke i anden form end denne, at vi ikke kan
gaa trygge paa vore gader. Det er denne tanke, at det 6te bud gjælder
ikke det samme for mænd og for kvinder,
det er dette, at det er umuligt for manden som klasse betragtet at
føre et kysk liv,
det er en naturnødvendighed for ham at tilfredsstille sine sanselige
lyster
og for at tilfredsstille disse er kvinden skabt; og for at verden
ikke skulde svømme over af uterlighed, tillader saa samfundet, at der
udsondres en del kvinder, hvis liv skal være til afløb for denne usæde
lighedens oversvømmélse.
For hvem skal disse kvinder undersøges og pleies for atter at
kunne gaa ud for at forføre og forføres ? For vore sønner, vore brødre
og vel ogsaa mange af vore ægtemænd.
Denne mangel paa beherskelse, som undskyldes med at være
fremgaat af en naturlov, drister jeg mig til at sige ikke er naturlov.
Det er meget mere en synd mod naturen. Blandt mennesker skal
samlivet ikke bæres blot af vor sansenatur; det er paa det nøieste
knyttet sammen med hele sjælelivets rørelser og hele karakterudvik
lingen. Og fordi usædelighed er et fald iet menneskelivs udvikling,
fordi mennesket blot fremmer dyret i sin natur til ødelæggelse for sin
aand; fordi denne evne, der er noget af det helligste i vort liv, evnen
til at sætte en ny slægt ind i verden, fordi den ødes og besudles imod
naturens bestemmelse, derfor straffer naturen denne synd saa forfær
deligt som ingen anden, og straffer ikke alene synderen, men hans
omgivelser og mangengang den hele slægt. Naturloven skaaner ikke.
Ser det ud, som om den i vilkaarlighed springer over et slægtled, eller
sparer t. eks. moren, saa hjemsøges ofte barnet af alle denne sygdoms
rædsler. Jeg spør eder, alle I mødre, kan vi tro paa denne usædelig
hedens nødvendighed ? Er der nogen mor, som har pleiet sine smaa
gutter, som har frydet sig over deres uskyld, og som ikke inderst inde
kjender det som et skrig mod himlen: det kan ikke være sandhed, det
er ikke sandhed! Hvorledes kunde vi forsvare at sætte børn ind i
verden, hvis vi ikke troede, at det var løgn?
Og naar vi som nu i vort land staar foran en saadan afgjørelse
af sædelighedslovene, skal vi først og fremst blive klar over den aand,
som præger disse love, og se, om den tilfredsstiller ogsaa det kvinde
lige krav, og dernæst skal vi spørge os seiv, hvilke midler, der staar
i vor magt for at faa dette frem.
Det, som møder mig som det store savn i dr. Getz’s lovudkast,
og som jeg gjerne vil henlede andre kvinders opmærksomhed paa, er
Nylænde, iste septbr. 1895. 213
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
