- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 9. aarg. 1895 /
214

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste septbr. - Et livsspørsmaal for samfundet (Af co.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det gamle udgangspunkt, at loven hjemler skjøgevæsenet som en nød
vendighed, som den helt ud maa ignorere.
Det er dette, vi maa se at faa bort: Skjøgevæsenet maa af loven
straffes som forbrydelse mod moralen og samfundet, og skjøgen og
hendes kunder maa straffes af lovens haand.
Der er en uskreven lov, som arbeider i samfundene; det er folkets
moralske bevidsthed, og mellem denne uskrevne og den skrevne lov
foregaar der en stadig vekselvirkning. De bud i Mose lov, som be
gynder med: du skal ikke o. s. v., har i virkeligheden været grundpiller
for samfundenes lovparagrafer i det store taget. Disse bud er blevne
som en folkeeiendom, som en ubevidst lov, der læres uden at læres,
hvad enten det gjelder mord, tyveri eller mened. Der er blot et af
disse bud, som samfundet ikke straffer og ikke stempler som forbrydelse,
undtagen i særskilt graverende tilfælde — det er synden mod det 6te
bud. Og hvor lovens bogstav har stemplet dem, der har man ladet
lovene sove, alle anstrengelser har vist sig frugtesløse.
Det er netop vekselvirkningen, som har manglet. Den skrevne
lovs slaphed og slappe overholdelse har indvirket paa den uskrevne og
omvendt, fordi folkets sædelige bevidsthed ikke har været vakt.
Det er vort arbeide, norske kvinder. Vi skal reise opinion rundt
om i de tusind hjem, og vi skal reise den saa stærk, at det skal blive
til et opraab over det hele land: ingen usædelig mand til folkets ombud.
Thi den egenskab, som inderst inde bærer ethvert arbeide, det store
saavelsom det smaa, det er troskaben, og det er netop denne dybe
troskabsevne, som den usædelige forskjertser ved sit troløse liv. Den,
som ikke kan være irofast i det smaa, vil heller ikke være trofast i
det store, hvor lidenskaben bare øges ved ærgjerrighed.
Saameget har vort arbeide at betyde i denne sag, at jeg fristes til
at sige, at hverken love eller vedtægter vil virke, hvis ikke vi reiser os
som en magt. Først og fremst maa vi vække det sædelige alvor hos
kvinderne seiv — og det skulde løfte os høiere end alle mulige prak
tiske fremskridt.
Her skal grundmuren lægges dybt og sikkert, at den hele øvrige
bygning ikke skal ramle sammen. Følelsen af sædelig kraft og alvor
skal give os selvagtelse og værdighed og skabe andre formaal for vort
arbeide end den ynkelige forfængelighed og behagesyge, som saamange
kvinder slænger sine kræfter bort paa.
Vi har magt — er der en voksen kvinde, som ikke ved det? —
vi har magt over mandens sjæl — aa lad os bruge denne gaadefulde
magt i det godes tjeneste! Lad os ikke slaa af paa idealet! Idealet
skal staa klart og skarpt. Er vor slægt for svagsynt, saa den ikke
taaler det rene lys, saa faar vi se til at søge bodemiddel imod denne
svaghed og sætte al vor kraft ind paa at blive saa stærke, at vi taaler
214 Nylænde, iste septbr. 1895.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 17:47:22 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1895/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free