Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste septbr. - Tjenerspørsmaalet (Af H. L.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
krigs- og seiersdans; nei, jeg ber, bare seiersd&ns endda, siden kommer
Ængsdansen; thi for at kunne undgaa krig med sine piger, maa man
være vis som Salomo, taalmodig som en engel, statsmandsklog som
Bismarck, overlegen som Sokrates og ligesæl som Askeladden!
Men nu faar jeg vist skynde mig at fortælle, at jeg hverken er
fordringsfuld eller trollete mod mine piger; de gamle siger, jeg er altfor
snil mod dem. Helt fra min tidligste ungdom, fra jeg i selskaber be
gyndte at høre fruer drøfte sine piger, bar jeg været deres ven og
forsvarer. Altid holdt jeg med disse stakkars perpetuum mobiler, som
aldrig sad, men bestandig stod eller gik og gjorde alt det kjedelige,
tunge arbeide, vi seiv ikke vilde eller kunde gjøre. Ja, jeg holdt med
dem længe, helt til nu, men nu vipper vægtskaalen over paa den
anden side, og al min medlidenhed er nu gaaet over til husbonds
folket. Nu har tjenerne det snart som dronninger, og husbondsfolket
er övergivet til deres naade og til deres luner. Vi har saa længe
snakket bare om tjeneres rettigheder, saa hvis vi nu ikke i lange tider
snakker bare om deres pligter, bærer det bort i natten med altsammen.
Hvem kan nu ha det bedre end en slig rød og rund og ligesæl og
trallende tjenestepige, som er saa komplet ligeglad med, om der bruges
for meget smør og fløde, om avlingen blir daarlig eller god. om be
sætningen dør af miltbrand, eller husbond gaar fallit, at hun traller lige
muntert i vilden sky og sover som en stok med det samme hun
lægger hodet paa puden ? Naar verdens sorger trykker mig, saa ønsker
jeg, at jeg var min egen tjenestepige, for hun har ingen, og naar jeg
ingen penge har, saa ønsker jeg ogsaa, at jeg var hende, for hun har
lommerne fulde til at kjøbe alverdens skrab og unyttige sager for. Og
tjenestegutter paa landet, som har slig svær løn — 2 å 300 kroner
om aaret er almindeligt —, hvor de søler sine penge bort, medens
husbond maa nægte sig det allernødvendigste for at kunne udrede alle
disse lønninger.
Naa, det kan være, at lønnen i og for sig ikke er for stor, skjønt
det jo ialfald er en himmelraabende uretfærdighed, at de skal ha dobbelt
saa stor løn som en pige, der har 3 a 4 timers mere arbeide om
dagen, men trist er det ialfald. at deres penge ikke kan sættes fast for
dem til alderdomsforsørgelse. Vidste man det, at disse høie lønninger,
som det falder saa tungt at udrede, kom dem tilgode, naar de trætte
og udslidte ikke kan arbeide mere, saa vilde aaget falde husbonds
folket adskillig lettere.
Men hvorfor har nu alle disse goder, som tjenerne nu har er
hvervet, bare gjort dem ti gange fordringsfuldere, leiere og utaknem
ligere end før ? Ja, nu synes jeg, jeg ser det sindsoprør alle fruerne
kommer i, og de meget gammeldagse vil svare: „Fordi tjenere ikke
skal og ikke taaler at behandles godt.“ Men hvorfor taaler de det
Nylænde, iste septbr. 1895. 217
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
