Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste septbr. - Fra landsbygden (Af Ingebjørg) - Forskjelligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bli ham en klamp om foden. Aarene gik og bragte ogsaa hende ud
vikling, udvidede hendes syn og gjorde hende uafhængig. Hvilken
forbrydelse! Tænke sig hun, hans elev uden eksamen, og vilde gi
sig til at ha en egen mening, hvad hadde hun med andet i verden end
ham, ene og alene; omsorgen for ham og barna skulde være hendes
lykke og maal, hvad der er over dette er af det onde. Ak, dette
varme hjerte, denne fine sjæl med de stærke længsler efter alt stort
og ædelt, der sidder hun grublende sig syg over skjæbnen. Hvorfor
fik hun disse hede længsler og dette klare syn, naar hun bare skulde
„made unger og koge mad“. Og han, som kan gjøre hvad han lyster,
læse og ha meninger, han gjør det ikke, han finder det mageligst kun
at studere sit lokalblad, drikke kaffe og lade verden seile sin sø.
Saa bryder hun med det „tækkeligeu og „kvindelige“, læser, hvad
hun overkommer, interesserer sig for alle dagens brændende spørgs
maal, forfegter sin mening og gaar langt forbi sin udeksaminerede
ægtefælle og blir sine børns ciandelige støtte, men han blir ulykkelig,
og hun ogsaa igrunden, det blir disharmoni.
Hvorfor har man da disse evindelige formler og denne smaalige
pukken paa „kvindelighed“ og „huslighed“.
Ingebjørg.
Forskjelligf.
Paa tinget for Aafnot i søndre Østerdalen mødte den 10de
juli en kvinde, som er større skogeier i Osen anneks og be
gjærede sig stedet til aflæggelse af konstitutionseden, idet hun för
mente, at vor grundlov rettelig forstaat ogsaa hjemlede kvinder stem
meret, naar konstitutionseden var aflagt. Dommeren antog, at vor
grundlov ikke indrømmer kvinder stemmeret, hvorfor der heller ikke for
disse var anledning til at aflægge konstitutionsed, og negtede derfor at
ta den fremsatte begjæring tilfølge. Der blev paa stedet begjæret be
kræftet udskrift af det tilførte. (N. T. B.)
Se omstaaende side.
Nylænbe, is’e septbr. 1895. 221
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
