- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 9. aarg. 1895 /
223

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de septbr. - Kvindesagen i Tyskland (ved red.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

D. v. s. det føles overhovedet ikke længer, at disse ting er en haan
mod vort kristelige samfund; det føles ikke mere som oprørende, at
en brutal praksis underlægger sig millioner af vore kvinder, for senere
med et skuldertræk at kaste dem i afgrunden igjen. Den almene,
moralske dømmekraft er idetheletaget paa dette punkt fuldstændig af
stumpet. Grunden er da delvis at søge i det liv, mange mænd fører
— der panstaaes endog, at ingen mand er uangribelig paa dette
punkt. Og dog skulde man tro, at en, der her er sig sin skyld bevidst,
dobbelt sikkert maatte anerkjende, at det er en skyld; thi han maa jo
føle, at hans indre liv derved har faaet en ulægelig rift. Iøvrigt er det
ogsaa et tegn paa, i hvor høi grad den offentlige mening bøier sig for
de skyldiges anskuelser paa dette gebet, at man uden videre accepterer
den opfatning, at alle mænd heri skulde være lige. Heldigvis er dette
ikke tilfælde Men de, der paastaar dette, har interesse af at fremstille
det saaledes, at de seiv ikke er nogen undtagelse, men følger regelen,
og vox populi snakker dem efter. I dette ord ligger imidlertid simpelt
hen den moralske bankerot. Thi deri ligger den tilstaaelse: Vi alle
tilkjender i teori og praksis kvinden ikke den stilling, som hun efter
kristendommen skal have. Nuvel — saa iallefald væk med hykleriet!
da faar man ganske aabent tilstaa: Vi er intet kristeligt samfund, vi
er de samme egoistiske barbarer, som vi har været, og det vil vi ogsaa
vedblive at være!
Et tegn paa denne lavere værdsættelse af kvinden i nutiden er den
fuldstændig omvendte bedømmelse, som samfundet lader blive kvinders
og mænds forsyndelse til del. En mand gaar, seiv om han er nok saa erfaren
i alle afveie, alligevel ren som en engel igjennem livet. I særdeleshed naar
han rigtig kraftig betoner religionens samfundsopholdende betydning,
spørger ikke et menneske ham efter hans fortid eller efter hans personlige
praktiske anskuelser. Den engang faldne kvinde beklager man vel,
men overlader hende i det væsentlige til sig seiv, og hun, der er naaet
et stykke videre paa skraaplanet, hører ikke længer med til samfundet,
og man lader hende ligge. I de lavere stænder forekommer det — og
dette er et sundt tegn — at en mand ser bort fra en piges forgaaelse;
i de høiere klasser er man maaske medlem af en Magdalenaforening,
men det falder af sig seiv, at man ikke gifter sig med nogen, paa hvis
fortid der hviler blot en skygge. Hvad vilde ske, om vore tyske
kvinder gjorde det samme, som de skandinaviske(l) under Bjørnsons
indflydelse synes at tage sig sammen til: bedømme manden efter hans
renhed og forlange at være den første hos ham, der fordrer, at han
skal være den første hos dem. Jeg hører svare med haanlatter: Aa,
de vogter sig nok for ar forringe sine chancer for giftermaal! Nu ja,
— deri ligger netop kvindespørsmaalets hele jammer, at kvinden paa
grund af tusinde hensyn maa lukke et øie eller to. Den samme
223 Nylænde, 15de septbr. 1895.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 17:47:22 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1895/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free