- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 9. aarg. 1895 /
236

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktbr. - Et varsko til unge damer, som vil udvandre til Amerika (K.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vilde blive rent forfærdet; ja, kan hænde folk ikke engang vilde tro
mig,“ sagde en dame, som fortalte, hvorledes hun havde det i sin
nye tjeneste, da jeg spurgte, om hun havde fortalt det til dem der
hjemme.
Det er noget, som siger sig selv, at den første vanskelighed, som
stiller sig iveien for de nyankomne, er sproget. De fleste kan i almin
delighed sit skoleengelsk; men hvad derhjemme fordres til middel- eller
guvernanteskolen, finder man snart, hjælper lidet, i alle tilfælde for det
første, senere er det jo en god hjælp til udtalen o. s. v. Imidlertid
hindrer altsaa dette de nyankomne iat komme frem. Og hvad skal
de saa gribe til? Der bliver ingen anden udvei end at tage ud og
tjene. Den bedste post, som kan opnaaes, er som barne- eller kam
merpige, er man kommen ind i sproget, som „nursery governess. 11
Jeg har seiv tjent i to lange, lange aar og kjender saa godt til, hvad
enhver har at gjennemgaa i samme stilling. Det er ikke alene det at
være bundet, berøvet sin frihed, men det er den omgang, man daglig
har. Herskabet er ikke værst, men tjenerne. Vil man ikke blive
aldeles fysisk nedbrudt af arbeide, bør man helst se at komme i et
stort hus, hvor der er flere tjenere om at udføre arbeidet, altsaa bliver
man jo henvist til deres omgang, og det forekom altid mig værst; og
jeg har hørt mange sige det samme. Trækker man sig tilbage og
holder sig for sig seiv, kan ens medtjenere sandelig gjøre en livet surt;
saa dersom man vil have husfred, faar man ofte bide i det sure æble.
Den frie tone, som her i Amerika hersker mellem begge kjøn, gjør, at
man som oftest er udsat baade for paatrængenhed og uforskammethed,
hvis der er mandlige tjenere tilstede, og jeg har hørt ikke saa faa, som
har maattet fraflytte gode poster af samme grund. Dernæst hvad ud
vikling er der i at tjene? Jeg kan ikke tænke mig noget mere trivielt
og kjedeligt. Hvad lærer man? At underordne sig, ja, det er en
vigtig faktor, og god at tage med, men det er ogsaa alt. Man har
ikke tid til at vedligeholde sine kundskaber og interesser ; thi ameri
kanerne forstaar at beslaglægge ens tid. Endnu en ting: det er en
anerkjendt sag, at mennesker, som omgaaes. har gjensidig indflydelse
paa hinanden, saa ogsaa her. Jeg har seet damer ved ankomsten hid,
og jeg har mødt dem aaret efter. Mange, altfor mange, er blevet svært
degraderede. „Jeg- liker at tjene,“ sa en dame til mig, „jeg ligesom
føler mig hjemme iblandt tjenerne nu.“ „Jeg kunde ikke tænke mig
at begynde med noget andet,“ sa en anden, „tænk bare, hvor usikkert
alt vilde være, før jeg kom igång med noget andet, nu har jeg mit
daglige ophold og behøver ikke at tænke paa fremtiden." De har
opgivet alt, hvad de før ansaa for det største og værd at
kjæmpe for.
Jeg ved at lyspunkterne i de to aar, jeg tjente, var hveranden
236 Nylænde, i ste oktbr. 1595.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 17:47:22 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1895/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free