Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktbr. - Et varsko til unge damer, som vil udvandre til Amerika (K.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
torsdag og hveranden sondag, naar jeg fik fri og kunde besoge mine
venner. Hvor inderlig saart var det ikke, naar jeg en enkelt gang var
buden bort og ikke fik lov at gaa, eller jeg fik lov, og fruen i sidste
time kom og sagde, at jeg maatte være hjemme, da hun kom til at
gaa i teatret, hvor hun havde været omtrent hver aften i ugens lob,
eller naar jeg endelig kom afsted, og havde ordre at være hjemme kl.
10. og maatte bryde op kl for at naa hjem til fastsat tid. Dette
var Amerikas gyldne frihed, som jeg havde drømt om. Og de fleste
har erfaret akkurat det samme.
I henseende til arbeidet i Amerika, saa vil jeg kun stille et spors
maal: Hvoraf kommer det, at saa mange maa underkaste sig opera
tioner for underlivstilfælde enten ved sin tilbagekomst til Norge eller,
efter at de har været her et par aar? Spørg lægerne og jeg tror vi
vil faa til svar: For haardt arbeide og for megen loben i trapperne.
For morro skyld talte jeg, at jeg lob 47 gange fra fjerde etage til forste
og omvendt, den forste julaften, jeg var herover medens de der
hjemme feirede jul. Men er det lysten til eventyr, som bringer en hid
over, saa bliver den fuldt tilfredsstillet, det er sandt nok; thi mangen
en oplevelse vil lyde som eventyr for dem derhjemme, ja ogsaa for os,
som er inde i forholdene her, saa forsaavidt er Amerika et eventyrland,
men eventyret vil nok oftest ikke lyde som en af vore fornoielige
eventyr, ikke som det om Askeladaen, som fik kobber-, solv- og guld
rustningen paa, kongedatteren og halve riget og tilslut blev konge
skjønt kanske noget lignende har hændt i mindre maalestok, men
heller vil eventyret lyde som en strom af undertrykt mismod og skuf
fede forhaabniager, fordi de netop ikke fandt det, de sogte.
Det er ikke min mening at stille alt i det sorteste lys, om det
end kan synes saa, jeg ved, at jeg for mit vedkommende ikke vilde
være disse aar foruden, som jeg har været her, de har lært mig, hvad
Norge aldrig eller kanske meget sent vilde have lært mig. Jeg er
nemlig forvisset om, at Amerika er en god skole for mange. Men
jeg vilde blot sende et varsko til dem, der tænker paa af drage hid
over og kommer med fordringer og lyse forhaabninger. Jeg ved jo,
at der før har været skrevet herom, men kanske har det ikke naaet
frem til mange.
Har en eller anden arbeide hjemme, forældre, slægt og venner, og
saaledes kan have det godtog hyggeligt - kom aldrig hid til Amerika,
uden paa forhaand at have overveiet, at alt det maa opgives. Renoncer
paa alt, hvad vi hjemme kalder for hygge! Vel er det saa, at de fast
boende norske familjer her har vist os hjemlose og ledige fugle al den
kjærlighed og hygge, de kan. De har opladt sine døre for os, bedt
os til sig i sine familjer, kort sagt, de har gjort alt for os, hvad de
kan gjøre ; 0g deiligt er det at føle denne hjemmets hygge, som saa
RylÆndé, 15de septbr. 1895. 237
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
