Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktbr. - Mere i anledning „Vore eventyrs kvindeskikkelser“ (Helene Lassen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De nordiske sagaer er næsten de eneste, som ved at give en fyldig
og kraftig karakteristik af kvinden. Men det er adelsliteraturen, som
tar frem adelssjæle. Og det mandlige eventyr er saa inderlig jevnt
folkeVvgt og skildrer mand og kvinde, saadanne som de levede i hvert
mandligt sind.
Det kvindelige eventyr er anderledes, er finere. Jeg kan ikke opgi
den tanke, at de er kommet op i kjæmpende, lidende, higende
kvindesind.
Der er De tre mostre, som kues af livets trivialitet, som aldrig
har faaet komme ind i kjærlighedens festsal, som er blevne stygge og
gamle og latterlige, men som ikke kan slippe den ene lystanke, ønsket
om de unges kjærlighed og agtelse og som efter bryllupet har siddet
lykkelige i sit gamle jomfrubur og følt kjærlighed til bruden og al
ungdom.
Der er prinsessen i Tyrihans og Haaken Borkenskjæg, som føler
sig utilfredse ved en tom, glædeløs, glimrende tilværelse, higer og higer
efter noget bedre, griber sørgelig feil i barnagtig trods, i uudviklet ufor
stand for livet og dets store krav, indtil endelig kjærligheden kommer
og tænder lys i deres uklare sind, jager smaaagtighed og ulykke paa
dør og lukker hjertedøren op for alt vakkert og godt og stort.
Og saa er det min elskede Lurvehætte, som misforstaaes af alle,
fordi hun er kommen længere end alle de andre gjæs. Hun blir for
kjælret og talt ilde om. Hendes eiendommelighed blir gjort til latter
lighed og styghed; men hun gaar sikkert og dygtig og kjærlig sin
vei, indtil hun endelig finder prinsen, som hun ved vil kunne forstaa
hende, og da han har forstaaet hende, blir lykken stor og sammen vil
de gjøre verden lykkeligere og bedre, skjønt jeg jo rigtignok tror, at
hun vil gjøre et kraftigere arbeide end han.“ — —
I et senere brev skriver den samme: „Tror du det kan være værd
at trykkes, saa maa du gjerne sende mit brev til „Nylænde“. Men
naar jeg tænker paa, hvad jeg skrev, saa ønsker jeg, at jeg havde
været lidt grundigere. Bibelens kvinder har jeg behandlet for skjødes
løst. Jeg tænkte nærmest paa kvinderne i første Mosebog og glemte
rent de andre, som dog imellem har faaet en vakker og forstaaelses
fuld behandling, nærmest da Ruth, som jeg elsker varmt og næsten
ligesaa meget for det, man aner, som for det, der er sagt om hende.
Men en saadan ubetydelig liden skisse kan jo ikke ta alt med.“ —
Som De ser, er det adskilligt i denne eventyr-opfatning, som er
nyt, f. eks. inddelingen i mandlige og kvindelige eventyr*) og siden
eventyrene nu er paa tapetet i „Nylænde“, haaber jeg det vil inter
essere at faa ogsaa dette med. Tilslut vil jeg faa lov til at minde om,
*) Smlgn. «Kvinden og folkedigtningen» af Moltke Moe. «Nylænde» 8de aarg. no. i.
Red,
Nylænde, iste olctbr. 1895. 241
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
