Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktbr. - Mere i anledning „Vore eventyrs kvindeskikkelser“ (Helene Lassen) - Paa Post! Af Laura Kieler (Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at det altsaa er er privatbrev, kun bestemt for mig og ikke til offent
lig veien og vragen, om nogen skulde føle sig oplagt til at optræde
sam G. D. ligeoverfor mig.
Ærbødigst
H. L.
„Paa pøst!“ af Laura Kieler.
Idet denne bog sendes ud, — bygget som den er over indtryk og
opplevelser fra mit liv og fra min Amerika-færd, — er det i det haab,
at beskrivelsen af disse menneskeskæbner i den gamle og i den nye
verden idetmindste vil give udtryk for den stræben og længsel, hvor
med menneskene i slutningen af det 19de aarhundrede imødeser nye
tider, bedre tider for literaturen saa vel som for det nationale liv. u
Saaledes lyder det kortfattede forord paa bogens første blad. Det
er mærkeligt, at forfatterinden ikke nævner det sociale liv som det
stærkest gærende i nutiden, mens det nationale synes at være slappet
og bogverdenen fyldes med og lever af sociale problemer.
„Paa post!“ kalder Laura Kieler seiv en roman. Om den med
rette kan kaldes en roman vil jeg overlade til æstetikere og literatur
anmeldere at afgjøre; men vist er det at den er et oppraab mod
slægtens „moderne11 slaphed og tidens oppløsthed. Den er et oppraab
til menneskene for at vække følelsen for pligt, for at faa dem til at
anspænde viljens kræfter.
Denne tilskyndelse fra en kvinde er, i denne nedgångens og opp
løsningens periode, et ord i rette tid. Vi hører daglig, fra alle kanter
af den „civiliserede“ verden om företeelser i samfunds-livet, om for
brydelser mod kvinder, — det var fra Danmark vi hørte om de siste
kolossale skandaler, — der skulde bringe kvinder til at „fæste sverd
ved lænd“‘til at „spænde buen med sikker haand“, og træde „saa paa
valkyrievis sin skinnende vej til hæder".
Det er ikke første gang at Laura Kieler modigt gaar mod strømmen.
Hun ejer denne hellige vrede, la sainte colére, indignationen, som
Camilla Collett var talsmand for. „Paa post!“ begynder med et opp
trin fra den nordamerikanske uafhængigheds-krig, fra den kamp, hvor
ved de engelske kolonier forvandlede sig til de Forenede Stater.
Siddon, en ung officer, blir sat paa post for, ved at affyre et skud,
at varsle fortets besætning om naar fienden gir signal til fremrykning.
Det gælder altsaa for ham ikke at overse den røde raket — signalet
242 Nylænde, iste oktbr. 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
