Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktbr. - Paa Post! Af Laura Kieler (Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— naar den gaar tilvejrs. — Mens han staar speidende med spændt
oppmærksomhed kommer hans broder roende over floden, lige under
bastionen, med hans hustru og hans lille barn. Officeren har seiv opp
fordret dem til at sætte over for at undgaa kampen, som vil foregaa
paa den anden flodbred. — Men han hører angstraab fra floden; han
fatter at det er livsfare for hans nærmeste, som det gælder; — men
han kan ikke hjelpe dem, han staar post, han tør end ikke vende
øjnene derned; — uvejret bryder løst, baaden synker, raketten stiger,
han affyrer sit skud; — og himlens barmhjeriighed lader lynet døde
ligt ramme skildvagten, som har oppfyldt sin pligt som soldat, idet
han ofrede sit livs lykke.
Det er et virkeligt opptrin fra det samfund, som blev grundlagt
paa aandsfrihed — og paa sædelig renhed, — og som den hele tid
siden har vokset sig stort og større, stærkt og stærkere.
Bogens siste del viser os Frankrigs nederlag i 1870.
„Fra Metz udstedte Napoleon sin proklamation
„„Hele verden retter sine blikke paa eder! Af vore vaabens frem
gang afhænger frihedens og civilisationens skæbne!““
„Civilisationens! Et lands, et folks civilisation afhænger af, hvor
højt det sætter sine kvinder.“
„Men .under det napoleonske herredøme krøb Zola’s senere saa
berømte „menneske-dyr“ ind i de fleste af Frankrigs tusinde hjem, ind i
dets literatur, og flertallet af keiserdømets støtter var ikke mænd, men
blødagtige vellystninge “
„De vare allesammen la bete, der om dagen var en prins, men
om natten et uhyre i dyreham.“
„ General Faidherbe har seiv efter krigen erklæret:
„„Slette tjenere var de højere officerer og generaler, der vante til
et blødagtigt liv, i nærheden af fienden forlode deres tropper for at
gøre sig det mageligt i et eller andet slot, i stedet for at undersøge
terrænet, at vise sig for deres soldater og seiv at gøre sig bekendte
med disses fornødenheder. Daarlige vare de officerer, der, som følge
af udsvævelser, i en alder af 40 aar ikke kunde holde ud at være til
hest i tolv timer, ikke kunde taale krigens anstrængelser og savn og
blev syge i det øjeblik, man havde brug for dem. Dette maa forandres!
Generalerne bør mer opholde sig i midten af deres soldater end i sel
skaber og hos — damer!““
„Der er sædvanlig bleven sagt, at den store literære sygdom,
naturalismen, var den fordærveligste af de farsotter, der fulgte i krigens
spor efter nederlaget i 1870.“
„Nej! Den moralske farsott var forinden. Krigen kom i dens
følge og fremfor alt — nederlaget. 11
Nylænde, iste oktbr. 1895. 243
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
