Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktbr. - Kvindesagen i Tyskland (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mer vinder io den anskuelse terræn, at deltagelsen i det offentlige liv
for „et normalt menneske" er enhvers alvorlige pligt. Ja, det gjelder
som tegn paa mangelfuld forstaaelse af opgaven, naar der ingen inter
esse for offentlige gjøremaal er tilstede eller den virksomme trang til
at gribe i med mangler. Og denne anskuelse vil i samme grad vinde
fremgang, som vort offentlige livs opgaver udvikler sig til at være af
mere social art. Jo mer de rent teoretiske interessekampe kommer
til at vige pladsen for en social og ethisk nydannelse, desto mer vil
den politiske virksomhed falde ind under det sædeliges gebet. Og da
er det jo dog meget paafaldende, at denne gren af det sædeltge skal
være forbeholdt manden. Hvilken ret har man til at nægte kvinden
at løfte sin stemme i spørgsmaal, der for hende er af mindst ligesaa
stor interesse som for manden? Og hvem vil fråkjende hende evnen
til at dømme i disse ting? Men hun skal maaske endnu i aarhun
dreder erklæres politisk umoden, medens jo som bekjendt alle mcend
over 25 aar er fuldkommen politisk modne og istand til at dømme,
hvilket man bedst kan se deraf, at de har stemmeret. Hos os er jo
spørgsmaalet forøvrigt endnu ikke brændende, og jeg er langtfra her
igjennem at ville forlange kjønnenes politiske ligestillethed, jeg vilde
blot gjøre opmerksom paa den modsætning, hvoii værdsættelsen af den
politiske virksomhed og kvindens udelukkelse deraf befinder sig.
Hvad der fra et physiologisk standpunkt er bleven indvendt mod
vindens duelighed til videnskabelig tænkning og arbeide, kan man i
vor tid for en stor del anse som forældet og opgivet. I almindelighed
tllstaar man nu, at det hidindtil ikke er lykkedes, nøiagtig at bestemme
det physiologisks grundlag for kjønnenes aandsforskjel. Og selv om
man kunde bevise, at visse hjemeslyngninger var mindre udviklet hos
en klog kvinde end hos en gjennemsnitsmand, saa vilde dermed dog
intet være bevist. Thi denne tingenes tilstand vilde dog maaske være
et resultat af større eller mindre øvelse, fortsat gjennem generationer;
men ikke kvindens „naturlige anlæg". Thi disse vide vi idetheletaget
intet om, fordi vi altid kun kjende kvinder af vor egen tid, vort eget
klima, med den eller den bestemte aandelige arv eller opdragelse.
Begiver vi os hen paa det mere praktisk-psykologiske gebet, saa
bliver den nøiagtige bestemmelse af den aandelige differens mellem
mand og kvinde betydelig vanskeligere. Thi her mangler man ganske
nøiagtige iagttagelser. Længer end til famlende, prøvende forsøg er vi
foreløbig ikke komne. Dog maa et punkt straks fra begyndeisen af
forstaaes: selve maaden at tcenke paa, formen for en dom, en følge
slutning o. s. v. er naturligvis hos mand og kvinde absolut lige. Naar
Nylænde, i ste oktbr. 1895. 245
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
