Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktbr. - 10de oktober 1895 - I anledning artiklen „Et livsspørsmaal for samfundet“ (S.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skulde fælde taarer, naar de bryder ud af rammen, vil retfær-
digheden glæde sig ved kvindernes frigjørelse.
Og det humane samfundsarbeide vil kun høste fordel ved
de nye kræfter, det friskere syn, den renere vilje og den
ubrudte energi, som kvindernes aktive deltagelse vil tilføre det.“
Vel talt „N. I.“
Og hos alle dem, der har raabt „0, de ulykkelige norske
kvinder“, som saa nødig vil ha og saa lidet vil benytte den stemmeret,
som ledere og emanciperte vil prakke ind paa dem — hos alle dem
maa det vække forbauselse for ikke at sige befippelse at læse efter
retningen fra Gjøvik og Arendal. Ti det er kvinderne, som har vist
sig ivrigst i at møde frem for at stemme, og deres stemmer har gjort
udslaget. Afstemningens udfald fra disse byer kjendes. Samlagene er
ophævet. Om dette er det ldogeste skridt, som for tiden kan gjøres i
kommunerne til drukkenskabslastens bekjæmpelse, kan diskuteres, — at
vort blad staar aabent for en saadan diskussion, behøver neppe siges.
I anledning artiklen „Et livsspørgsmaal for samfundet“.
Til „Nylændes“ redaktion
I „Nylændes“s numer 17 for iaar staar en artikel betitlet: „Et
livsspørgsmaal for samfundet. “ Artikelen er varmt skrevet og inde
holder adskilligt, som man gjør vel i at lægge sig paa hjerte.
Lidt findes dog i den, som man nødvendigvis maa sætte et spørs
maalstegn ved.
Side 214 staar der: fingen usædelig mand til folkets ombud"- .
Hvorledes kan man vide, at en mand er usædelig? Skal man dømme
efter rygter, folkesnak og sladder? Skal der sættes igang et simpelt
spioneri for at opdrive fakta?
Kan ikke ondskabslulde modstandere lige foran et valg udsprede
gemene sladderhistorier om en hæderlig mand? Samme mand kan
maaske ikke engang have den fjerneste anelse om, at saadanne histo
rier er i omløb, og kan saaledes ikke torsvare sig, den hæderlige mand
kan blive forkastet, medens en usædelig mand, der forstaar at tilhylle
sine forgaaelser, bliver valgt.
Straffebestemmeiser har vi havt i aarhundreder. Har disse hjulpet
noget ? Love og bestemmelser kan sove i fremtiden ogsaa saa som de
har gjort før. Og man kan vedblive at tale om mandens usædelighed,
NyLÆNde, 15de oktbr. 1895. 250
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
