Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktbr. - I anledning artiklen „Et livsspørsmaal for samfundet“ (S.) - Et indlæg i dagens strid (Af en mor)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men mon det njælper, før vi rydder lidt op i vor egen leir. Der er
mere end nok at tage fat faa. Der tales saameget om forførere, jeg
tænker vi har nok af forførersker ogsaa. Mangen en mand optræder
først som forfører efter at være grundig forført af slette kvinder. Seiv
i saakaldte dannede kredse træffer man hos kvinderne mange före
teelser, som man ikke kalder usædelige, men som alligevel er beregnet
paa at tiltale det mindst heldige hos manden. Luk øinene op, der er
myldrende fuldt af exempler. Hvormeget inderlig usselt koketteri
findes ikke! Hvor godt forstaar Ikke mange kvinder at spille de be
seirede, der maa overgive sig for mandens kløgt, vid og kraft, medens
de med et hemmeligt smil trækker sit bytte iland ! Hvormange kvinder
driver ikke den sport maaske blot for at skaffe sig en opvartende
kavaler! Mænd er svage i sædelighedskapitlet, men ved ikke mange
kvinder at udnytte denne svaghed? Lad os ikke skyve skylden fra os
seiv, for det er at sætte os lavt og gjøre os svagere end vi er.
S.
Et indlæg i dagens strid.
(Et foredrag for kvinder).
Et af de mest brændende spørgsmaal i vor tid er sædeligheds
sagen. Under hvilke forhold man end lever, er der ingen, som med
rette kan afvise denne sag som sig uvedkommende. Den trænger sig
ind paa en ved saa mangen leilighed, og direkte eller indirekte vil ens
opfatning af disse ting have indflydelse paa dem, blandt hvilke man
lever. Vi mødre kan nu ikke paa nogen maade komme unna for
disse alvorlige spørgsmaal. Tidlig eller sent skal vi sende ud ien
verden, hvor der i sædelig henseende er saa mange farer, det kjæreste
det bedste, vi eier. Kunde vi paa forhaand se alt, hvad der kan møde
de unge i den retning, — vi skulde ikke faa ro, før vi havde gjort
vort til for at hjælpe dem at undgaa farerne.
Det er saa underligt med usædeligheden. I umindelige tider har
det hørt til god tone ikke at tale om den; vi er derved blevne saa
vante til at lukke øine og øren for den, saa vi omsider er blevne
sløve for dens tilværelse. For mig staar det saa, at der ikke er nogen
synd, som paa samme tid er saa afskyelig og saa ynkelig - og tillige
saa oprørende, fordi den leder til de største uretfærdigbeder. Eller er
251 Nylænde, 15de oktbr. 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
