- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 9. aarg. 1895 /
254

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktbr. - Et indlæg i dagens strid (Af en mor)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hellere have lidt mistillid, idet vi husker paa, at de har taget syndige
lyster og begjæringer i arv fra os! Lad os nære den mistillid, som
driver os til med kjærlig aarvaagenhed at kontrollere deres gjøren og
laden, — ikke lor at skræmme dem, men for at hjælpe dem til at faa
afsky for alt urent, det være nu i tanke, ord eller gjerning! Vi burde
ogsaa tale meget mere oplysende, naturligt og sandt til de unge, efter
hvcrt som de blir ældre.
Lad os fremdeles uden omsvøb sige vor mening om denne sag,
naar vi dertil hai- anledning! lad os vise vor opfatning i gjerning!
naar vi skal holde selskab, — kan vi da ikke uden skaansel udelukke
den, om hvem vi og hvermand ved, at de fortsætter med at leVe et
daarligt liv? Jeg gjentager det: lad os ikke være med paa den slap
heds aand, der med eller uden suk siger: sønnerne maa faa rase ud!
— lad os vise det i gjerning, naar manden med de svage grundsæt
ninger nærmer sig vort hus for at kurtisere vore døtre, lad os da i det
mindste kjæmpe for at lukke vor dør for ham!
Jeg henvender disse ord til de sædelige kvinder (ikke til dem, der
ønsker seiv at kunne leve det frie liv, som taales af manden). Jeg
vender mig til dem, der er enige i de her nævnte principer, men som
ved vane, sløvhed og ligegyldighed er holdte udenfor disse tanker. Jeg
skulde ønske, jeg med al den inderlighed, der kan huses i et menneske
ligt bryst kunde skrige dette ud til hver eneste sand kvindesjæl: staa
et øieblik stille! tænk alvorlig efter, om du ikke paa en eller anden
maade skulde kunne bidrage dit til at forandre den af skik, vane og
fordomme beherskede opinion! Skal vi ikke her række hinanden
haanden, støtte hinanden baade i ord og i gjerning? — Jeg synes, der
skulde bare dette til, at de sædelige dannede kvinder, der har ind
flydelse i samfundet, skulde slutte sig sammen for efter de her frem
holdte principer at hævde en bestemt opinion stik imod den gamle af
fordomme beherskede samfundsmoral, — saa maatte der blive en
renere atmosfære at aande i, end der nu er.
Kan vi vente, at manden skal være foregangsmand her? Kan vi
vente, at han vindes tilbage, saalænge vi viser denne forfærdelige
sløvhed, — saalænge vi ikke engang vil umage os med at kjæmpe
for en mening, der nedlægger protest mod den bestaaende opinion?
Hvor kan vi vente, at manden vil tage tag der, hvor kvinden ikke vil
reises? — Det er jo kvinden, som her er den lidende, den forurettede
part.
Jeg er taknemmelig for hver haandsrækning, der ydes af mænd,
som vil være med i arbeidet for denne sag Men tager ikke kvinden
fat, saa blir der ikke synderlig forandring. At forandre de gamle love
— er godt og nødvendigt; men saalænge der staar en opinion bag de
gamle love, — en opinion, der gaar i modsat retning af, hvad vi
Nycænde, 15de oktbr. 1895. 254

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1895/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free