Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktbr. - Kvindesagen i Tyskland (Slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
endnu altid behersker vore dannede kredse, og som hos mange af vore
unge piger har Iremkaldt den overbevisning, at der kun er tiltredsstillelse
at finde i beskjæftigelsen med vidensk. el. literære gjøremaal. Skyld har
ogsaa den evangeliske kirke, forsaavidt som den har fordømt konkret og
psykologisk at fremholde det store og herlige ved det praktiske arbeide,
for hvilket kvinder netop er skikket.*) Deraf følger for samfundet og
især for os mænd, som tror paa evangeliets kraft, den pligt fremfor alt
at anerkjende kvindespørsmaalet som saadant, at klargjøre os den
nød, der virkelig existerer, og saa at handle. Endnu engang være det
sagt: hver eneste geistlig maa blive sig bevidst, at der blandt hans
kvindelige konfirmander findes en hel del, for hvem kvindens »naturlige
kald“ vil være lukket. Han maa altsaa arbeide for, at de bliver enige
med sig seiv om at vælge et andet kald. For enhver kirkens menighed
være det en brændende pligt at arbeide med paa kvindespørgsmaalet,
og ikke at hvile, før den har maal eller middel til at tage en elter flere
unge kvinder i sin tjeneste.
Men fremfor alt er en ting nødvendig: enhver alvorlig mand, ikke
blot hver kristeligsindet, men idetheletaget hver anstændig mand i vort
folk skal erkjende, at det er hans pligt at hjælpe det „svagere“ kjøn
til den virkelige agtelse, til den indre frihed og personlige udvikling,
til hvilken det som en del af menneskeheden har ret. Intet nok saa
yndigt galanteri, som altfor ofte kun skal dække den gemeneste raahed,
kommer op mod den enkle, sædelige ting, der er en af kristendommens
grundfordringer: at „agte“ kvinden og at hjælpe hende. Naar denne
følelse først er vaagnet, vil kvinderne forhaabentlig allerede have løst
en del af de opgaver, som nu er dem givne; og maaske kommer da
ogsaa engang den tid, da intet kvindespørsmaal mer existerer, fordi
det gjælder som noget selvfølgeligt, at enhver kvinde, fordi hun er et
menneske, sættes istand til at have et ethisk kald.
Men kvinderne seiv ønsker vi for den nærmeste og fjernere frem
tid førere og venner, som atter og atter fremhæver den ethiske, den
sædelige side af spørsmaalet. Da vil de bevares for exaltation og
mangel paa maadehold, og tilsidst sikkerlig seire; thi de har da sand
heden paa sin side, og den vil beholde valpladsen.“
*) Her følger en længere afhandling om alt det humanitære arbeide, som venter paa
kvinden.
Se omstaaende side.
Nyi.ændk, 15de olctbr. 1S95. 260
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
