Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 1ste novbr. - Den internationale afholdsbevægelse og dens ledere (Ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stereotype maner; nogle faa humorister gjorde det til en skive, hvori
de skjod ironiens og sarkasmens pile, og nogle faa illustratörer brugte
emnet til et par svage skisser, hvori knoklede kvinder, udslidte bibler
og karrikerede prester spillede hovedrollerne; men uden at vide det
havde »gamle mrs. Stuart“ og „gamle mrs. Thompson14, som de den
gang kaldtes „Moder Stuart44 og „Moder Thompson 44 , som de nu
kaldes af utallige venner og beundrere saaet den sæd, hvoraf der
skulde skyde et træ, hvis grene skulde overskygge alle verdens lande.
De og deres venner byggede visere end de selv vidste. De forsogte
en ny og hoist eiendommelig metode, og den lykkedes. Ved det
experiment gav de en lærdom, som indtil da ikke var blevet benyttet
af maadeholdsadvokaterne. Det var det store faktum, at mere kunde
udrettes ved bon og fromhed, ved kjærlig overtalelse, indtrængende
appel og moralsk paavirkning end ved kamptaler og boykotting, politi
forordninger, lovparagrafer og magtbud. Lærdommen blev ikke spildt,
andre grupper af kvinder provede den samme taktik og havde lignende
held. Paa ikke et, men mange steder viste det nye slags korstog sig
at være en vidunderlig kraft til det gode. Men disse bestræbelser var
dog spredte og lokale. Der var intet foreningsbaand mellem arbeiderne,
og hvad godt de gjorde, indskrænkede sig til det nærmeste nabolag,
hvor de arbeidede. Det var forbeholdt en kvinde af overordentlig evne
at forstaa betydningen og værdien af de principer, som Ohio-korstoget
var bygget paa at befri dem fra de unyttige ting og ofte uhel
dige fænomener, som fulgte dem, og at formulere dem i et system.
Og paa dette system eller denne basis satte hun igång en organisation,
som trængte sig ind i hver stat og hvert territorium i unionen, for at
drage over søer og have og tilsidst omspænde hele kloden.
Det er Miss Frances E. Willard fra Chicago, som har gjort dette
storverk, en kvinde med saa stor begavelse og saa udmerkede egen
skaber, at hun maatte blive af de fremskudte, hvor hun saa valgte sin
livsvei. En college-student, som har taget sine grader og examener
med udmerkelse, senere college-professor og dekan i fakultetet, en vel
talende taler og talentfuld skribent. Da hun i 1874 opgav den ærefulde
stilling, hun havde vundet, syntes man hun kastede sig rent bort. Men
hun betraadte rolig og modig den nye vei og blev om ikke længe
veiviseren for andre. Sammen med sin ven og meningsfælle mrs.
Louise S. Rounds fik hun snart istand en indflydelsesrig förening i
Chicago. Hun forstod at samle omkring sig de dygtigste kvinder, som
arbeidede trofast under hendes kommando, som om de var medlemmer
af en militær organisation. Hendes energi eller deres energi kjendte
ingen grænser. De var her og der og overalt. De talte og skrev i
dagspressen og tidsskrifter. De udgav seiv blade og indledede korre
spondance med sympatiserende og medarbeidere paa alle kanter af
262 Nylænde, iste novbr. 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
