Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste decbr. - Koldt vand i blodet (B—e.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
styrende i stat og kommune til alvorlig eftertanke, og som maa op
mande til at vise retfærdighed og menneskelig tænke- og handlemaade
ligeoverfor halvdelen af befolkningen. Vi, som her føler os opfordret
til at frembære vor tak til disse modige og opofrende damer, er mænd
— ikke ét tusen, men ganske vist mange tusen. Ja, en mængde
norske mænd ser med haab til den reiste sædelighedsbevægelse. Vi
saa gjerne, at der blev givet os anledning til at lægge vor sympati
for Etfers kamp mod usædeligheden og raaheden for dagen paa en
mere talende maade end ved en taknemmelig henvendelse i en enkelt
avis; men det blir nu Eders sag, om I f. ex. vilde have os med paa
en henvendelse til Kristiania magistrat og formandskab med anmodning
om, at den lov og de forskrifter, vi muligens har, maatte bli anvendt
i hele sin strenghed og uden persons anseelse ligeoverfor personer, der
viser uanstændig opførsel, tiltaler eller paa anden maade fornærmer
kvinder paa gaden. Vi, som er saa gamle, at vi har døtre, der for
det kjære brøds skyld maa færdes paa gaden ikke blot ved høi lys
dag, men ogsaa efterat mørket er faldt paa, er dybt interesseret i, at
vore børn kan faa gaa i fred til sine hjem, uantastet af de halv dyriske
restaurationshelte, der helst færdes paa gaden ved nattetid. Vi bør
ikke og kan ikke vente paa en ny lov; vi sætter vort haab til Kri
stiania magistrat og formandskab, der visselig er i besiddelse af de
fornødne midler til at holde raaheden inden rimelige grænser. Regjering
og storting kan naturligvis ikke give en lov, som er paatrængende
nødvendig for de større byer, før landets samtlige formandskaber har
udtalt sig om, hvorvidt det er gavnligt for samfundet, at manden, der
er kvindens hoved, straffes for fornærmelser og mishandling af kvinder
i hus eller paa gade!
Altsaa — „koldt vand i blodet“. Vi tør forsikre alle pressemænd,
at vort blod er tilstrækkelig koldt; det kom ikke engang i k©g ved at
høre om mordet ved Ullevold; ti saavel dette, som de til dagens orden
hørende mindre brutale företeelser og krænkende opførsel mod voksne
kvinder og mod pigebørn paa gaden, er kun en moden frugt af en
lang og rig udsæd. Lad os blot erindre enkelte træk af den tidligere
og vel tildels endnu bestaaende ordning: Usædelige kvinder blev sat paa
Mangelsgaarden, mens den skyldige mand gik fri. En forladt og
hjælpeløs pige, der af fortvilelse ombringer sit barn, gaar i tugthuset
med tab af ære for livstid, mens barnefaderen ikke blot gaar fri, men
kan indeha offentlig stilling og nyde offentlig tillid. Ser vi til den gifte
kvinde, saa er stillingen ikke stort bedre. Den fordrukne mand kom
mer hjem, efterat han har ødelagt en større eller mindre del af ugens
fortjeneste, og prygler sin kone og jager sine ofte forhungrede børn paa
gaden. Politiet staar udenfor og hører jammer og skrig, men har ikke
ukaldet lov til at træde indenfor for at komme den værgeløse kone
Nyi.ænde, iste decbr. 1895. 291
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
