Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste decbr. - Koldt vand i blodet (B—e.) - Fra Valdres (Brev til „Nylænde“ af O. I.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og de forskræmte børn tilhjælp. Man maa ifølge lovens bud, saa
heder det, ikke trænge sig ind og forstyrre privatlivets hellighed. Er
vi tjent med eller kan vi være bekjendte af at beholde et saadant lov
bud længer? Gaar den mishandlede kone udenvidere bort fra en for
drukken og brutal mand, forspilder hun sin ret til underholdningsbidrag
til sig og børnene. For en kone, der sidder med flere uforsørgede børn
og seiv er uden evne og midler til at forsørge dem, er stillingen under
den nu bestaaende lov rent ud til at fortvile over. Det er omtrent
umuligt for hustruen at komme bort fra den mand, der piner og plager
baade hende og børnene, hvis han ikke frivillig forlader hende, og det
hænder kun sjelden; ti de usleste og argeste ægtemænd vil gjerne ha
et sted, hvor de kan sove rusen ud, og hvor de kan give sin harme
luft.
At manden i de bedre stillede samfundslag med en vielsesattest i
haanden uhindret kan disponere over og ødelægge den formue, som
konen medbragte i ægteskabet, vil vi ikke tale om, da dette jo kan
forebygges, naar den kvinde, som indtræder i ægteskab, er i besiddelse
af den fornødne omtanke og forsigtighed. Vi slutter disse bemærkninger
med en anmodning til de damer, som har begyndt at tale den værge
løse og retløse kvindes sag, om ikke at give tabt, før seiren er vunden.
B—e.
Fra Valdres.
(Brev til „Nylænde“).
Det kunde maaske være af en smule interesse for „Nylændes“
læsere og høre ogsaa fra denne afsides del af verden. Det er en af
krok. Det synes vist alle, naar de hører, at vi har ingen jernbane,
intet dampskib, kun vore veie, som rigtignok er gode, men som allige
vel kan blive slemme nok, naar sneen falder alentyk og hvirvles i
store hauger, og det er fra 6 til 18 mile slig vei, vi valdreser har.
Imidlertid sturer vi ikke. Vi har ikke det vet. Den friske fjeldluft,
livet i skog og mark og saa gammelosten og spekekjødet inden vægge
skaber kroppe, der ikke ved af livslede eller noget i den retning. Men
kanske Dere tror, vi kun er glade, synger og danser beständigt? Aa
nei, vi gjør ikke det. Naar vi sidder saadan alle i stuen en mørk
vinterkveld, kvindfolkene med sine surrende rokke, far med økseskaftet
ved peisen, medens Ola tjenestegutten ligger paa bænken og surrer i
kap med grautegryden, som mor snart skal tage under behandling, ja
292 Nylænde, iste deebr. 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
