- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 9. aarg. 1895 /
306

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 15de decbr. - Føljeton: Solnedgang (U. D.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

F&1je f 0 n.
Solnedgang.
De satte sig ned paa den mosklædte sten, de saa ofte havde hvilet
paa. Over dem skyggede det fine, sprættende birkeløv, I aflenens
svale stilhed hørtes kun insekternes summen gjennem luften og fjernt
borte fra lyden af en rislende bæk. Men vaaren, den livsfriske, spi
rende, blomstrende vaar tonede gjennem altsammen.
Hendes øine hvilede ufravendt paa hans ansigt. Han gjengjældte
ømt hendes blik.
„Hvor rigt livet ligger for os to, Ellen, rigt paa arbeide og paa
lykke! I dette øieblik forekommer jeg mig seiv uovervindelig," tilføiede
han begeistret, „jeg kunde trodse alt" — — —
„Føler Du Dig virkelig saa rig?“ spurgte hun, idet en svag skygge
som af en tvivl foer over hendes ansigt. „Netop naar Du er gladest,
Poul, kommer der ofte en angst over mig, at jeg ikke kan blive nok
for Dig og komme til at udfylde Dit liv paa den maade, der kan gjøre
Dig lykkelig. Du har store fremtidsplaner, vidtsvævende interesser, Du
er en verdensmand, ærgjerrig, Din verden er ikke min verden, mine
tanker ikke Dine — — —“
«
„Tanker? altid taler Du om tanker, Ellen!" udbrød han utaalmo
digt, „lad mig tænke for os begge."
For at Du kunde blive rigtig kjed af mig?"
„Der er noget i det,“ svarede han eftertænksomt; „tænk kun,
kjæreste vennen min, naar jeg er reist, men iaften, sidste aften, vi er
sammen paa saa lang tid, skal vi bare være glade i hinanden, bare se
paa hinanden —“
Han trak hende indtil sig.
„Mon Du og jeg kommer til at elske hinanden i himlen?" sagde
hun stille, idet hendes øie fulgte en hvid sky, der gled forbi.
„Himlen, — himlen? Vi har jo himlen her, Ellen!"
„Blir dette nok?" hvisked hun.
„Ja, foreløbig, Du kjære, og siden, naar vi blir vante til hinanden,
forfrisker vi os ude i den skjønne verden; vi vil reise, se de store
byer, kunstens templer, fryde os i alt det herlige og vidunderlige, som
menneskeaanden og geniet formaar at fremlokke i toner, at skabe i
skjønhed! Hvad skal vel vi med himlen? Himlen, . Lad den
være gjenstand for videnskabelig astronomisk forskning. Eller vil Dn
have den som et felt for spiritistisk granskning, saa kan jeg nok for
Din skyld behandle det thema."
NYLÆNDE, 15de decbr. 1895. 306

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 17:47:22 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1895/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free