- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
5

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste jan. - Erindringer om Camilla Collett (Marie Bonnevie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

jeg heller dengang til. Men det er förunderligt, hvor der kan aabne
sig veje vi aldrig aner, og hvor man — enkelte tider iallefald — tyde
ligvis ser, at ens liv føres af en usynlig magt, anderledes og tusinde
gange bedre, end man seiv kunde tænkt. Undertiden opfyldes de
brændende ønsker, vi faar lov til at naa det, som vi drages saa stærkt
henimod. — Uventede begivenheder indtraf.
Vi flyttede ind til Kristiania. En tid efter fik jeg ganske tiltældig
vis høre, at fru Collett var i byen og hvor hun boede. Det var altfor
fristende nu at benytte lejligheden til om muligt at træffe hende. Op
muntret ved et elskværdigt brev jeg havde faaet fra hende — som svar
paa et, jeg havde sendt — og ved et bekjendtskab, jeg havde gjort
med en ungdomsveninde af fru Collett, (som forresten da nylig var
død, men som jeg vidste havde indlagt et venligt ord for mig hos
hende), samlede jeg alt mit mod og gik for at aflægge hende en høj
tidelig visit, og takke for hendes herlige bøger. Beklemmelsen var stor,
det er vist, og jeg følte mig mindre end en mus, da jeg havde ladet
mig melde, blev modtaget, og skulde ind, og virkelig nu faa se og
hilse paa hende, der stod saa stor i mine drømme. Men jeg var neppe
kommen indenfor døren, før beklemmelsen svandt, var som strøget af.
— Fru Collett var den yndigste, elskværdigste dame, jeg kunde se,
saa iet og saa naturlig at tale med, at det ligesom faldt af sig seiv,
altsammen. Da jeg gik, sagde hun til min store overraskelse og glæde:
„Ja, nu ved De hvor jeg bor, hvis De vil besøge mig igjen". — Glad
og beriget gik jeg fra hende, havde oplevet en af disse faa vidunder
lige feststunder, der lyser som straalende solstrejf over hverdagslivet,
og paa hvilke man kan leve en god stund. Fra den dag af elskede
jeg fru Collett for alvor. Siden opsøgte jeg hende hver gang, jeg hørte
hun var i byen, og blev altid venligt og elskværdigt modtaget. Hvis
hun ikke havde sagt det kjære, lille ord om at besøge sig igjen, som
jeg var vis paa hun ikke vilde sagt, uden at hun mente det — havde
jeg naturligvis aldrig kommet til hende oftere.
Forrige høst94, da jeg igjen efter sommerens adspredte rejseliv besøgte
fru Collett, hændte det, at den ene lille tiffældighed drog den anden efter sig
— lænkede stg sammen — og gjorde, at jeg kom oftere op til hende end
før, og derved kom hende nærmere denne sidste vinter. „HvisDe ikke havde
saa lang vej, kom De kanske herop og læste lidt for mig om aftenen",
sagde hun engang ved juletid. Jeg forsikrede hende, at vejen var ingen
hindring, og at det vilde være mig den største glæde, om hun kunde
bruge mig til det. Mangen rig aftenstund tilbragt hos fru Collett, be
varer jeg i mine erindringer fra denne vinter. Interessant var det at
læse for hende og høre hendes meninger og udtalelser om mange ting.
Hos ingen var det mig kjærere at være, hvor saart og vemodigt det
ofte var at se hende saa svag og nervøs, at se, hvor hun plagedes af
Nylænde, iste jan. 1896. 5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 00:54:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1896/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free