- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
11

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste jan. - Erindringer om Camilla Collett (Marie Bonnevie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hende saa svær, time efter time uden søvn, grænseløs fortvivlet og
modløs havde hun følt sig. Saa sagde hun pludselig: „Jeg har ligget
og bedt saa inderlig til Gud inat, og ved De om hvad ?“ „Nej?“
„Om taarer, om han vilde give mig taarer igjen.“ „Hjalp det ikke
da?“ spurgte jeg. „Nej“ — sagde hun sagtmodig og stille, ,,jeg synes
han kunde saa godt gjort det.“ — Hun havde tidligere fortalt mig, at
hun ikke længer kunde græde, om hun var aldrig saa bedrøvet; ikke
paa et par aar havde hun kunnet det. ,,Det vilde lette,“ sagde hun.
,,Jeg tænker det maa være alderen,“ bemærkede hun straks efter; men
jeg tænkte med mig seiv, det heller maatte være at hun havde udgydt
saa mange tusinde taarer i sit liv, at der var ikke flere tilbage. —
Saaledes kjæmpede fru Collett sig igjennem vintermaanederne til hen
imod slutningen af februar. Da havde sygdommen overvundet og
brudt hendes modstandskraft, hun maatte tilsengs, som hun saa længe
havde stridt imod.
Det var en søndag formiddag 24de februar, at jeg var inde hos
hende og saa hende for sidste gang. Da havde hun sagt, at naar jeg
kom derop maatte jeg komme ind; det havde jeg nemlig ikke faaet
lov til de sidste dage, siden hun var bleven sengeliggende. Det var
kun et øjeblik, jeg sad ved hendes seng. ,,Kjære fru Collett, hvordan
er det med Dem? jeg har været saa bedrøvet fordi De er syg, tak for
at jeg fik lov til at komme ind nu.“ „Det er ikke noget at takke
for,“ svarte hun. „Aa det er forbi med mig nu frk. B. —.“ Saa
talte vi lidt om sygdommen, og hun var temmelig mismodig da.
Straks efter tog hun min haand, saa paa mig og sagde „farvel“, og et
par ord til, som jeg desværre ikke kunde opfatte. Jeg havde en be
stemt følelse af, at dette var sidste gang, jeg fik se hende — et farvel
for livet —og at hun vist ogsaa tænkte det seiv. ,,Farvel, kjære
fru Collett,“ sagde jeg, og vilde gjerne tilføjet: tak for alt, hvad De
har været for mig, men jeg turde ikke af frygt for at hun skulde for
staa, at jeg troede det blev døden, og at det skulde gjøre stærkere
indtryk, end hun netop da havde godt af.
Siden blev hun jo saa vel fortrolig med døden og længtes efter
dens komme.
* *

*


Det var godt for fru Collett, at hun fik slippe at lide længer. ,,Jeg
er kun et vrag nu/1 sagde hun, „som intet kan udrette/4 Og hun sam
menlignede sig seiv med det gamle Gogstad skib. Af pensionatlivet
var hun træt. Flytningerne fra det ene pensionat til det andet besvæ
rede hende overmaade meget nu. Jeg var oppe hos hende et par
dage før hun flyttede til sit sidste logi (i november) og fandt hende da
temmelig fortvivlet ved tanken paa flytningen. „Man skal som dyret
Nylænde, iste jan. 1895. 11

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 00:54:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1896/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free