- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
15

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste jan. - Der nord (Alvilde Prydz)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men fjorden kommer ikke længer; trang er den og mørk, krystet
og klemt mellem sort fjeldvæg, bundløs og stille — ingen vind
naar ned.
Den ligger og lytter — for inde i Troldhejmen er der ikke altid
stille. Især ved vintertid, naar de buldrer løs de gamle riser, slider
jøkler af og gir dem fart, sender over hoderne paa hinanden lange,
susende skred — og ler, saa det tordner fra fjeld til fjeld!
Eller naar de fløjter paa vindene — det blir forskrækkeligt!
For saadan som sydvesten kan gjøre dem tillags, naar den kom
mer kastende og sætter sjøen i rok mange mil ud tilhavs og jager
drevet foran sig ret op og ned som en væg — — — — — — — —
Eller ishavsvinden — som den holder hus, naar den ret er bestilt
til det: Det mørkner over hav, de tunge dønninger kommer væltende,
stønner for hver gang de drives mod fjeldvæggen — — — Og inde i
selve Troldhejmen — mange smaafolk maa sætte livet til, mangen
gammel gyger og vættekall blir kastet paa sjøen! –—— — — —
Folk, som bor nogle mil derfrå, ræddes i sit hjerte, naar de hører
al den styr blande sig med bruset Ira havet.
De tror det er dommedag og ber Gud om sine synders naadige
forladelse!
* *

*


Sist da jeg for der forbi — det var julenat — der var stille over
fjeld og sjø!
Ikke vidste jeg saa nøje, hvor det var, jeg for — men jeg saa,
hvor der var fagert og stort!
Og lydløst hvidt!
En himmel fuld af sne, som faldt!
Ligesom ikke luften var der længer, men noget andet kom og tog
pladsen mellem himmel og jord, noget blidt og vældigt —• og stillel
En vuggende verden af hvidhed, en sagte synkende, svalende fred . . .
Som det gled og dalte og svajed .... noget var der, som
flagred, noget som fløj og bøjed sig drømmende sammen, noget, som
løste sig ud af vrimmelen, lydløst listende
Der blev et stort, skinnende land.
Sne overalt — i glimtende stjerner, i rene, stille luystaller, i lette,
duvende fnug, i former, som ingen har set, af fagert og fint.
Der blev mere sne — og mere!
Himlene var aabne — ind fra ukjendte land strømmede tause tog,
og rummet fyldtes af deres vingers flugt.
NYLÆNDE, iste jan. 1896. 15

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:40:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1896/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free