- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
20

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de jan. - Første kapitel af en endnu utrykt fortælling (Helene Larssen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Første kapitel af en endnu utrykt fortælling.
Det var lige efter middagen. Far og mor var gaat ind for at tage
sin sædvanlige middagslur. Astrid greb den store havehatten sin og
rømte som i flugt ud af huset, ned gjennem haven og tversover jordet,
midt i tykkeste kløverengen. Hun vidste nok, at far ikke likte dette;
men det fik ikke hjælpe; hun maatte være alene et sted, hvor ingen
saa hende og ingen kunde opdage, hvor rent grænseløs lykkelig hun
var. Og hun hopped videre og videre, let som en ekorn, indtil hun
forpustet kasted sig ned midt i kløverengen.
End om far havde set hende nu! Men pyt, hun havde mange
slige synder paa sin samvittighed; og desuden, hun havde aldrig set
andet, end at græsset reiste sig igjen om et par dage.
„Det reiser sig nok, det reiser sig nok,“ tænkte hun halv meka
nisk, mens hun lagde sig bagover med hatten over ansigtet og
pusted ud.
Du store verden, hvor hun var lykkelig! Det kjendtes næsten som
smerte. Men det var jo sandt? Det var jo igaar de mødtes og havde
tilstaat hverandre alt, kastet sig i armene paa hverandre og følt sig
gjennemrislede af en fryd, som næsten skræmte hende.
Igaar? Hun syntes alt hun havde gjennemlevet et helt liv i lykke
og jubel siden. Hvad der end maatte hænde hende i livet, hvad for
følelser der maatte gribe hende, noget saa mægtigt som dette vilde
hun aldrig faa føle.
Hun satte sig op og saa sig om. Herre min Gud, hvor himlen
var blaa, og hvor kløverduften steg hende til hode! Og saa store og
frodige som kløverblomsterne var iaar. Aldrig før havde hun lcunnet
komme paa det rene med, om hun likte bedst de røde eller de hvide.
Jo, den sommeren, hun gik for præsten, havde hun været næsten vis
paa, at det var de hvide; men nu blev hun pludselig aldeles vis paa,
at det var de røde.
Hun plukked en af dem og begyndte at suge saften ud.
„Nonner!“ lo hun foragtelig til de hvide. De vidste ikke, hvad
livet var; men de røde vidste det, for de var farvefyldte og blussende
som alt det, hun følte nu.
Og omkring hende summede alle sommerens insekter, krøb alle
jordens kryb. Paa blade og blomster sad de og var deilige alle, alle
sammen. Neimen om hun havde vidst før, at en humle kunde være
saa lubben og koselig, en varm liden muffe af fint, gulstribet skind.
20 NYLÆNDE, 15de jan. 1896.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 00:54:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1896/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free