- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
27

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de jan. - Armeniske kvinder (ved red.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i det mindste i hendes egen hjemstavn skulde raades bod paa dette,
og kom saaledes ind paa det medicinske studium. Hun har taget
graden i Bern for selv at kunne forestaa et hospital, som hendes fader
har oprettet paa sin egen grund og udstyret med sine egne midler.
Hun vil her kun have kvindelige assistenter og udtaler med stolthed,
at studerede kvinder slet ikke er saa vanskeligt at finde i Armenien.
Ifølge disse udtalelser blev hun indbudt af „Foreningen for udvidet
uddannelse for kvinder“ til at holde et foredrag i Wien om de armeniske
kvinder. Dette foredrag fandt sted i novbr. og havde samlet et
talrigt publikum. Frk. Margitta Beglarion er ikke fra tyrkisk Armenien,
hvor kvinder vel endnu ikke kan have saa ærgjerrige bestræbelser,
hendes hjem ligger i czarriget lige ved den persiske grændse. Trods
sin ungdom, hun er endnu ikke 24 aar gammel, har den livfulde
armenierinde samlet en rig skat af erfaringer, som sætter hende istand
til at dømme kvinderne i Europa fra armenisk, og de armeniske kvinder
fra europæisk standpunkt. Det land, hvor hun har gjort flest
iagttagelser, ligger ved Arats bred i guvernementet Elisabethpol. Ved siden
af ældgamle patriarkalske sæder finder man der en uventet
modtagelighed for moderne og humane bestræbelser. Der tænker ingen
ringe om kvinden. I de forskjellige dialekter, som den unge doktor
havde sat sig ind i, forekommer ikke et eneste ordsprog eller
mundheld, som udtrykker foragt for kvinden, men til hendes lov og pris
findes mange. Den, som ser sig omkring i en armenisk bondestue,
kan ikke sige — alt hvad du ser, er mandsarbeide! Tvertimod, alt
med undtagelse af vaabnene er kvindearbeide. Kvinderne bearbeider
den raa uld og bomuld — og forat faa silke, maa de selv opdrætte
silkeorme. Dette sit material bearbeider de saa længe til de vidunderlige
mønstrede, livlig farvede klædningsstykker, tæpper, hestedækkener,
reisetasker, forhæng, telter og hundrede andre skjønne ting fremkommer,
som er en ære for deres lands industri. Farverne tilbereder de af
planter, som de selv henter fra marken og i skoven. Farveblandingen,
de skjønne mønsterkompositioner, redskaberne til vævning af tepperne
er armenierindernes egne opfindelser, mændene har ikke engang hjulpet
dem med raad. For legemlig tungt arbeide blir de derimod forskaanet.
Det tungeste arbeide, som tilfalder dem, er brødbagningen, og det blir
ikke tilladt unge piger. Der fordres heller ingen medgift, brudgommen
maa give faderen bidrag til bryllupsudgifterne, og han sender sin brud
brudeklædningen. Hos folket træffer forældrene valget ved ægteskab
— en skik, der er i uddøen, lader forældrene bestemme børnene for
hinanden, mens de endnu ligger i vuggen. Mændene er i overtal, og
alle kvinder kan saaledes bortgiftes, Men har kvinden naaet en vis
alder, blir intet gjort uden hendes indvilgelse. Kvinderne har ret til
at kjøbslaa og handle, som de vil. De voxne sønner lader sig i alt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 00:54:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1896/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free