- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
28

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de jan. - Armeniske kvinder (ved red.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

raade af sin moder. Hun har ogsaa som regel sund forstand og
forstaar godt den kunst at opretholde fred. Lige i nærheden af doktorens
hjem findes der kurdiske landsbyer, hvor hun havde havt anledning til
at iagttage muhamedanerinderne. De er helt emanciperte, arbeider
meget og føler sig fuldstændig frie. Med heste og vaaben færdes de
ligesaa frygtløst som mændene. Frk. Beglarion, som taler deres sprog,
kaldte dem begavede og modtagelige, og mener, det vilde være en
glæde at lade dem uddanne — imidlertid gjøres der intet for dem i
denne retning, som de er idag, saaledes var de for hundrede aar siden.
Rigdom indvirker daarlig paa dem, husfruen lader sig oftest
adskille fra sin pige ved sin ringere intelligens.

Frk. B. skildrede armenierindernes fremskridt i den sidste tid og
forsikrede, at husfruen tog sig sine pligter langt alvorligere i Armenien
end i Europa. Under det russiske herredømme var ogsaa kvinderne
vakt i aandig henseende, og de deltog ivrig med mændene i
samfundets forbedring. Ingen vilde udelukke kvinderne herfra. Ingen sagde
til dem: „Saalangt og ikke længer!“ Foredragsholderen fremholdt
med tilfredshed, at den armeniske kvinde aldrig var en skive for vid
og latter, saaledes som det var tilfældet i Tyskland. Armenieren er
kjendte, at jo mere dannet en kvinde var, desto bedre kunde hun lede
familien og styre huset. Det forekom ikke, at en dannet armenier havde
en udannet hustru, hvad frk. B. til sin forbauselse havde seet var til
fældet med flere lærde professorer ved de tyske universiteter.
Kvindespørsmaalet kom forøvrigt frem i den armeniske presse i 70 aarene.
Stødet hertil gav dr. Gregor Arzkuniza, som med hjælp af sin hustru
udgav et blad i Tiflis, som hans hustru fortsatte efter hans død. Frk.
B. erklærede, at anledningen til uddannelse havde amenierinderne
russerne at takke for, idet storfyrstinde Olga Feodorovna grundede et
kvindegymnasium i Tiflis, og under keiserinde Marias beskyttelse blev
der sammesteds oprettet et høiere pigeinstitut. Siden 80 aarene besøger
armenierinderne ogsaa de russiske høiskoler. En armenierinde studerede
medicin i St. Petersburg og praktiserer nu i Tiflis; to armenierinder
blev promoveret i Bern, og i Genf studerer for tiden otte armenierinder.
Armenierne er stærkt for det høiere studium for kvinder, og en
akademisk dannet kvinde blir høit skattet i alle kredse. Frk. Beglarion
udtalte, at armenierinderne kun studerede medicin for at komme sit
folks fattige kvinder til hjælp. Kvinderne var i minoritet, og
kvindespørsmaalet blev her ikke et brødspørsmaal. Der var ingen
telefonistinder, telegrafistinder o. l. — I folkets befrielseshistorie har
armenierinderne spilt en stor rolle. Frk. Beglarion talte tilsidst om forfølgelserne
mod armenierne i Tyrkiet og deres lidelser og dvælede ved den
sørgelige lod, som herved traf de tyrkiske armenierinder. Hun udtalte det
haab, at der snart maatte gjøres ende paa denne skrækkelige tilstand,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 00:54:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1896/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free