- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
41

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste febr. - Føljeton. Alvor (af U. D.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

oplevelse, det er magten, og det blir hver mands sag. Her kan man
ikke kaste ansvaret over paa hverken teorier eller andre mennesker.
Hvert menneskes sjel er et Seiv i ordets høieste betydning, en udpræget
individualitet, hvortil der ikke findes sidestykke. Den er altsaa noget
eiendommeligt, originalt, som bar ret og betingelse for at udvikle sig
paa en for den netop eiendommelig maade, paa samme tid, som der er
et uafviseligt slægtskab mellem den og alle andre sjele, grundet paa
det evige livsprincip, som er nedlagt i dem alle. Hver sjel faar svare
for sig. Vi har ikke lov at tvinge og indsnevre hverandre eller lænke
binde hinandens tanker og meninger. Vor sjel fødes med vinger, lad
ingen brutal haand klippe dem. Paa en uforklarlig maade blev den
kastet ind i denne begrændsede sanseverden, med hvem den stadig
ligger i kamp, men vingerne er dens vaaben, den slaar og flakser med
dem lige ind i døden, og tilslut, naar øiet brister, hæver den dem stille,
seierssikkert og svæver op mod lyset.
Ja, vi alle har den ret at gruble over denne mørke, skjønne
hemmelighed: livet efter døden, og vi gjør det ogsaa, hver paa vor
maade, barnet med sit dybe øie vendt opad, undrende sig paa, hvad
der er bag den hvidklædte sky, oldingen hvis blik grundende søger
jorden, der snart skal udslette hvert af hans spor, videnskabsmanden
over sine bøger, sypigen over sit trættende, opslidende arbeide; alle
grubler vi over dette store problem, somme varmere og dybere end
andre, alt efter sine evners maal, og et føler vi bestemt: at sandheden
kun er en, og at den maa findes, skal vi opnaa uendelig lykke. Men
ligesom der gjennem en dyster skovtykning fører mange skjulte og
tilsyneladende uigjennemtrængelige stier ud til den solbelyste slette,
saaledes har Guds fribaarne sjele ret til at søge sandhedens store lys
ad de veie, som ligger mest tilrette og tilgjængelige for hvers specielle
aandelige behov og udvikling. Mangen vanskelighed vilde vistnok
kunne undgaaes ved at følge den bene landevei, men des kjærere blir
maalet, naar det vindes gjennem møie og kamp, og efterat man seiv
har faaet lov at veie og prøve dets værd og betydning for sig seiv.
Da først „bliver man i sandhed“.
Paa den nye jord vil vi undres og henrykkes over den tusind
stemmige harmoni, som lyder fra alle disse, der liver paa sin maade
fandt Gud hernede, og jeg vil slutte mig til det samme kor, ti ogsaa jeg
vil søge Gud paa min maade, fri og ubunden af alt undtagen Hans gran
skende,kjærlighedsfulde øie, og da skal nok jeg ogsaa finde Ham tilslut.
For øieblikket ser livet noksaa barskt ud. Jeg skal ikke længer
bo beskyttet under min mors lune tag, hvor ingen storm syntes at
kunne naa mig, jeg maa ud i verden og tilkjæmpe mig en virkeplads,
saaat jeg kan leve. Dette er de strenge vilkaar, som er stillet mig.
Ude paa vidderne er der ofte koldt og nøgent, men maaske jeg tilslut,
NvlÆMjE, Iste febr. ,896. 41

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 00:54:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1896/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free