Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Kvindesag og partipolitik (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er der noget iveien. Tidligere, naar K. S. F. specielt bad om stemme
ret (politisk som kommunal) paa de gamle betingelser — idet almindelig
mandsstemmeret kun stod som en reform langt ud i fremtidsn — da
var det galt, da brugte modstanderne den politik at ægge de gifte
kvinder mod de ugifte, fordi der blev flere af de sidste, som foreløbig
fik godt af reformen. Ogsaa da gik desværre endel kvinder med paa
at være mere partitilhængere end kvindesagsvenner. Men forøvrigt er det
ikke meningen ber at klage over norske kvinder og deres optræden nu
for tlden. Berømme dem er det det netop vi vil. Paa de undtagelser
nær, vi har nævnt, har de stemmeretssøgende kvinder med stor varme og
kraft sluttet sig sammen om vort fælles krav: Stemmeret for kvinder
paa samme betingelser som for mænd — uden partihensyn. Ti kvin
derne føler mere og mere, hvor dybt deres egen sags rødder gaar,
hvor udvortes i mange maader de politiske fænomener er sammen
lignet med de moralske og sociale forhold, den vokser frem af. Denne
voksende erkjendelse hos saa mange kvinder har beredt sagens for
kjæmpere den største glæde. Over forventning har det været.
I et land som vort, hvor partiernes slagord og kommandoraab
fylder luften i den grad, at den menneskelige stemme neppe høres —
er det ikke saa greit for vor sags forkjæmpere, som bare har den
menneskelige stemme at tale med. Men mange kvinder har nu vist,
at de er lydhøre. Saa gjælder det at være trofaste.
Om man sæt.ter vor sag i spidsen, saa behøver man naturligvis
ikke derfor være neutrale i politiken. Og de stemmeretssøgende nærer
vistnok alt elter deres standpunkt forskjellige meninger om, hvilket for
slag helst bør gaa igjennem enten f. eks. Qvams om almindelig stemme
ret eller Rindes censusforslag af nyere dato — bygget paa erlæggelse
af skat af indtægt, 300 kr. paa landet, 400 kr. i by — men den aldeles
overvældende majoritet vil med glæde hilse gjennemførelsen af hvilket
somhélst forslag, som giver kvinderne stemmeret paa samme be
tingelser som mænd. Om censusreformen foreløbig ikke kom til at
funktionere saa fuldkomment i praksis, saa er det smaating mod det,
som blev vundet ved at kvinderne blev anerkjendt ligestillet- med mænd.
Saa kommer det da kun an paa de mænd, som har afgjørelsén
i sin haand. Det kommer an paa, om den menneskelige stemme kan
finde øre hos dem. Det argument,, at kvinder seiv ikke vil ha stemme
ret, kan ikke længer benyttes. De mænd i stortinget, som hidindtil har
støttet vort krav, har tilhørt venstre.*) Men det samlede venstreparti
har det ikke været. Altid har der været dem blandt partiet, som har
sveget de frisindede grundsætninger, naar det har gjældt kvinderne. Vi
haaber det ikke vil gjentage sig nu, da venstre som parti har denne
*) Et par moderate har ogsaa været med.
ICO Nylænde, 15de april 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
