Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Veirmøller (M. M.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i denne verden. Langt er vi vistnok ikke kommet endnu i forhold til
et endeligt maal, men at vi alt skulde staa ved den reaktion, der tvang
bevægelsen ud af retningen eller ganske undertrykke den — ja, det har
vi kvindesagskvinder ingen fornemmelse af, tvertimod, vi synes vi har
god vind i seilene.
Naar man ser en saadan total uvidenhed om eller misforstaaelse
af det arbeide for kvindernes sag, som gjennem en række aar er fore
gaaet for alle menneskers øine og som dertilmed har sit eget organ
saa spør man sig seiv, hvorledes det gaar til, hvor skyiden ligger.
Har ikke de offentlige foredrag og har ikke „Nylænde“ udtalt sig ofte
nok og klart nok? Jeg tænkte, kanske har der i den første tid været
nogen vaklen, saa udenforstaaende straks har opgjort sig en mening
og fastholdt den. Og jeg tog det første foredrag om kvindestemmeret,
holdt iN. K. F. i 1885 af Gina Krog og læste: „Hvad tiden længes
efter det er kvinderne: menneskene med de moderlige hjerter. Moder
ligheden, frigjort fra det abeagtige*), virkende stort og aandeligt i sin
livgivende, nærende, omfattende karakter, det er det samfundene trænger“.
Og videre: „r pagt med kvindernes aand er alt det, som er nyt og
spirende i tiden. Den begyndende ansvarsfølelse ligeoverfor den kom
mende slægt, det ulmende had til krigersk eventyrpolitik og længsel efter
fredelige tilstande, efter bredere kultur, efter høiere moral, hele den altru
istiske følelses vækkelse“. Saa tog jeg den første aargang af „Ny
lænde“ for mig. Der var Werenskiolds titelvignet: Mand og kvinde
sammen i rydningsarbeide; Jonas Lies digt
„ . . naar to i lag
tar livets tag
skal slægten nybygge — hun og han
tilsammen bygge det hele land.“
Redaktionens program — ikke til at tage feil af! En literatur
anmeldelse af Ragna Nielsen, hvor moderens indflydelse fremhæves som
bestemmende for børnenes livslykke. Saa kom et stykke af Anna
Rogstad, „Mer kundskab mer dygtighedH Aa, tænkte jeg, der har vi
malefikanten! Anna Rogstad er et godt hode og en selvstændig ka
rakter, hun har udtrykt sig ikke bare som kvinde, men ogsaa som
menneske, som et væsen, der var til for sin egen skyld. Men hør saa
hvad hun siger: „ . . . Tomhed og ligegyldighed hos kvinder vil
sandsynligvis ogsaa paa en eller anden maade ramme børnene og saa
ledes blive til ikke blot kvinders, men slægtens fordærv. Hvor rime
ligt er det f. eks. ikke, at en uvidende moder istedetfor at retlede, for
kludrer sine børn, naar disse med barnenaturens varme iver vil vide,
ja netop vide de tusen ting“.
*) udhævet her,
106 Nylænde, 15de april 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
