- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
114

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Anvendt fysiologi: Husmoderens kald (Caroline Steen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

er afhængig af, hvorledes vore husmødre nytter sin magt, udfører sine
pligter. Det har altid været et ansvar at være husmoder, men et‘ansvar,
der maa tages ganske anderledes alvorligt i slutningen af det nittende
aarhundrede end før — og hvorfor?
Fordi vi ved saameget mere end før, og fordi vi alle har ad
gang til at lære. Ingen har i disse dage lov at sige, jeg udfyldte min
stilling saa godt jeg kunde, jeg vidste ikke bedre.
Lad mig i al korthed antyde nogle af de fysiologiske kjendsgjer
ninger, som kan støtte disse mine paastande.
II.
Ethvert levende væsen — enhver organisme — opstaar af én eneste
celle. I sin enkleste form bestaar denne af en slimet, ensartet ægge
hvideholdig masse, som besidder den evne at hunne udføre arbeide
— omsætte energi — det er det levende protoplasma. De laveste
organismer er kun en saadan protoplasmaklump — i død tilstand lidt
stivnet æggehvide — levende en liden chemisk fabrik, hvis samlede
arbeidsresultat er „liv“. Lad os se paa de forskjellige arbeidsgrene,
paa cellens „livsytringer“. Den har evne til at optage det materiale,
den behøver til at drive fabriken, fra udenverdenen: den optager næring.
Den kan bearbeide dette materiale, saa at den af den optagne næring
udnytter visse stoffer, og den skiller sig igjen af med det overflødige,
det ubrugelige, som vilde ødelægge den, om det holdtes tilbage, — kort
sagt, den har evne til fordøielse taget i videste betydning. Om fabri
ken nu er istand til at levere det dygtigste arbeide i den største mængde
vil da bero paa rigeligheden og hensigtsmæssigheden af den optagne
næring. — Forudsat at denne er af fuldkommen art, hvad videre ar
beide kan nu denne encellede organisme præstere? Den er istand til
at flytte sig fra et sted til et andet — den har bevægelsesevne. Den
kan modtage tilskyndelse til denne bevægelse ved indtryk udenfra —
den har evne til at pirres, irriteres. Og den er endelig istand til at
dele sig, forfleres — den har forplantningsevne. Dette er i korthed
protoplasmaets egenskaber ved passende ernæring.
HI.
Men cellen kan forflere sig paa forskjellig maade. Den nydannede
celle kan skille sig fra sin modercelle — vi har da en ny éncellet
organisme med modercellens egenskaber — eller de delte celler kan
blive i forbindelse med hinanden, disse kan atter dele sig, medens de
114 Nylænde, iste mai 1896.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 00:54:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1896/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free