Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Herskabernes skyldighed? (T. L f. H.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tror, den skyder over maalet. Er det ikke en fordring, som let kan
føre ud over rimeiighedens grænser dette, at det er herskabernes skyl
dighed at forsørge sine gamle tjenere? De giver sit arbeide, hvorfor
de har sin løn. Til lønnen maa ogsaa medregnes kost, eget værelse,
lys, varme og vask, og da kan denne for en pige her i byen neppe
sættes lavere end til 500 kr. pr. aar. Dette er den forretningsmæssige
side af sagen, og jeg tror, at tjenestepigen er bedre aflønnet end fler
heden af de arbeidende kvinder ogsaa end dem, der ifølge sin ud
dannelse burde kunne stille høiere krav.
En pige, som husmoderen stoler paa og børnene hænger ved, kan
ikke skattes høit nok! Men hengivenhed, opofrelse kan ikke betales
med penge, inddrevne ved „opinionens“ eller endog ,,lovens tvang“.
Det maa ogsaa erindres, at herskabets evne til at yde kan være
stærkt begrænset af forholdene. Mangen forkavet stakkars husmor maa
nøie sig med en pige, som intet har lært, fordi familien ikke kan betale
dyrere hjælp. Man kan længe nok sige, at overfor alt, hvad det ellers
koster at holde pige, spiller 20 a 25 kr. om aaret ingen rolle. Sandt
for de fleste; men for et spændt budget kan det snes kroner dog være
nok til, at husmoderen faar give slip paa den øvede pige og begynde
forfra med en ny.
I mere velhavende huse er det vistnok sædvane at paaskjønne en
pige, man er tilfreds med, ved at lægge paa hendes løn.
Mon ikke en pensioneringstvang, som den foreslaaede, vilde lede til
følgende ræsonnement: „skal jeg indskyde til pension for pigen (5 —
10 — 15 — 20 — 25 kr. progressivt i 5 aar og blive staaende ved
maximumsbeløbet), kan jeg ikke ogsaa give hende paalæg i lønnen“.
Reflexionerne gjør sig seiv. Hvad man har faaet, vil i mange tilfælde
vise sig at være kun en form for at tvinge pigen til at lægge noget
op. Da foretrækker jeg for min part, at hun faar al den løn, hun for
tjener ved sit arbeide, udbetalt direkte og opmuntres til at lægge noget
tilside, og saa hjælpes jo mere des bedre mod det maal at være selv
hjulpen. naar hun bliver gammel. Thi jeg er enig med fru Wicksell —
om jeg ellers forstaar hende ret — velgjørenheden er væsentlig kun
„en nødhjælpsudvei11; men her skilles ogsaa vore veie, idet fru W. fiem
holder herskabernes skyldighed, mens jeg mener, at tjenerne med vor
tids Iønninger i de fleste ttlfælde/frrø.og da ogsaa bør gjøre ialfald noget for
at sikre sin alderdom. Er vore piger tilstrækkelig lønnede for den del
af sit arbeide, der kan betales med mynt, saa har herskaberne - for
saavidt — allerede gjort sin skyldighed ved udbetaling af deres løn,
er de det ikke, saa er her et virkefelt for „ opinionens tvang“, og i
sidste fald har vore piger bedre udsigt til at faa et misforhold mellem
arbeide og fortjeneste rettet end de fleste andre kvinder, paa grund af,
at søgningen til tjenestepigestillinger — ialfald her i Kristiania — er
118 Nylænde, iste mai 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
