- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
138

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Om fremtidens kvindesag (red.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bestræbelse, som er fuldt ud berettiget, er lykkelig tilendebragt og alle
de formelle skranker er faldt, er man imidlerlid ikke kommet langt.
Kvinden vil ikke dermed regnes jevnbyrdig med manden, ti det er det
mandlige samfund hun træder ind i, som er ordnet efter mandens, ikke
efter kvindens natur og vilje. Da maa værdierne præges om, kvinden
maa vælge sig de felter, hvor hun har betingelser for at være den
første og saaledes dele med manden den fortrinsret, han har været
alene om. Jevnbyrdigheden blir maalet for fremtidens kvindesag. Saa
blir spørsmaalet: kan denne omdannelse virkeliggjøres jevnbyrdigheden
naaes? En række af mandlige tænkere havde dekreteret kvindens un
derlegenhed, havde med Herbert Spencer konkluderet i, at kvinden er
en ufuldkommen mand — men med ligesaa stor føie kunde man sige,
at manden er en ufuldkommen kvinde. Man havde nemlig aldrig leveret
beviset for, at den mandlige maalestok maa være den almenmenne
skelige. Foredragsholderen gjengav indholdet af Lombroso’s essay:
„Geni og talent hos kvinder" — en afhandling, som var typisk for
den art fremstillinger, der i de anførte enkeltheder kan være sande, men
hvis konklusion er ubeføiet. I henseende til arbeidet udtalte foredrags
holderen sin formodning om, at størsteparten af kvinder ogsaa efter
sin emancipation vil finde sit fornemste virkefelt inden familiens kreds,
men hvordan arbeidets deling mellem mand og kvinde i det hele
skal arte sig i praxis i fremtiden, er jo umuligt at sige,*) da erfarin
gerne med hensyn til kvindeligt arbeide endnu er saa altfor faa. Det
eneste middel til at skaffe sig vished i saa henseende vil være at til
staa kvinden den borgerlige og politiske ligestilling, som vil give hende
anledning til at vise, hvad hun evner og egner sig til.
Vi henviser forøvrigt vore læsere til „Verdens Gang“ for 8de mai,
hvor det mesterlige foredrag findes i sin helhed.
* *

*


Vi erklærer os helt ud enig med dr. Sigurd Ibsen i hans opfatning
af, hvor udviklingslinjen gaar. Kun mener vi, at bestræbelserne for
ligestilling og jevnbyrdighed ikke saa bestemt kan henvises henholdsvis
*) Et godt exempel paa, hvorledes den mandlige maalestok benyttes istedetfor den
menneskelige. leverer Ellen Key og andre, som giver schemaer og oplinjerer
rubriker for kvindearbeide. Det ser ud som om man mener, at det arbeide,
mændene nu indehar med undtagelse af en Worth o. 1. er specifikt mandligt.
Brugte man den almenmenneskelige maalestok, vilde man ganske vist finde, at
det langt heller kan siges, at manden har trængt sig ind paa kvindens arbeids
omraade end omvendt. (Se Erhvervsspørsmaalet, brudstykke af et foredrag af
Gina Krog, „Nylænde“ 8de aargang, 17de hefte). En paavisning af, hvad der er
naturgivne arbeidsomraader for manden vilde saaledes været af langt større
værdi. Red.
138 Nylænde, 15de mai 1896.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 00:54:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1896/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free