Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Endnu nogle ord ang. stemmeretsandragendet (En konservativ kvinde)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kommunes styre. Men for den slags forhaabninger vil den alm. stem
meret blive en slem anstødssten, fordi den med et slag vil lægge al
magten i hænde paa de mindst udviklede og selvstændige; de maa jo
komme i absolut flertal. Jeg haaber derfor, at vort folk endnu maa
faa lov at „vokse og forfremmes“ en god tid, før vi bliver velsignede
med det, som nu gaar under navn af almindelig stemmeret. Og i
mellemtiden haaber jeg, udviklingen vil bringe skabningens herrer til
at respektere den aandelige selvstændighed hos kvinden, hvor den findes,
saaledes at der til den blir knyttet mere baade af den borgerlige og
den pekuniære end nu er tilfældet. F. eks. den aarhundreders flom af
skjønne talemaader i poesi og prosa om „hustruens og moderens stille
virke, der ikke lader sig beregne i pengeu , osv. osv. Burde man ikke
snart blive klar over, at dog en meget stor del, om end ikke den
største af dette virke kan beregnes i penge og bør vurdere? saameget
ialfald, at en hustru og moder, trods al opofrelse fra hendes side og
alle begeistrede talemaader fra mændenes, ikke i borgerlig henseende
stilles lavere end alle andre kvinder og end hendes eget forrige jeg —
med andre ord, at hendes arbeide kan være ligesaa godt stemmerets
fundament som noget andet. Dette har tildels været erkjendt fra høire
hold; om det har skeet paa en „æggende“ maade, kan jeg ikke erindre.
Men ihvertfald, hvis vi ugifte, „selverhvervende“ kvinder faar stemmeret
først, saa tror jeg ikke vi vil have stemt mange gange, før erkjendelsen
vaagner i den almene bevidsthed.
At det allersidste afsnit i min artikkel er blevet feilagtig opfattet,
kan jeg forstaa. Der staar nemlig kvindestemmeretsforslaget, hvor der
burde have staaet forslaget om almindelig kommunal stemmeret. Men
alligevel skjønner jeg ikke, hvorledes jeg kan nævnes som eksempel
paa „kvindesagskvinder, der ikke gaar med paa ligestilling, hvis den
udstrækkes til alm. komm. stemmeret.“ Jeg har jo udtrykkelig skrevet:
skal mændene faa almindelig stemmeret, vil det være baade sørgeligt
og skrigende uretfærdigt, om ikke kvinderne ogsaa faar den. — Hvad
jeg har ønsket og ment, er netop det samme som K. S. F. har udtalt
i sit andragende: stemmeret og valgbarhed i kommunen for kvinder
paa samme betingelser som for mænd, enten dør forøvrigt blir nogen
stemmeretsudvidelse eller ikke. I tilfælde af, at den almindelige stemme
ret falder, blir der jo nemlig ikke tale om, at kalde et andragende, som
det af mig foreslaaede, en bøn om almisse.
Tilslut i al venlighed et par ord specielt til min vrede kontrapart
„en kvinde“ i no. 6. — Lad mændene faa være alene om at benytte
„den kvindelige logik“ som slængord. Mellem os kvinder vil saadant
altid tage sig yderst uheldig ud.
2—5—96. En konservativ kvinde.
146 Nylænde, iste juni 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
