- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
166

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de juni - Literaturanmeldelse (A. Hv.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvis blot for en kort stund dette tankeeksperiment blev omsat
til virkelighed, vilde man ganske vist dog med et stille suk ønske sig
tilbage til den literære overflod, som man nu er tilbøielig til at over
vældes af.
Blandt denne overflod skulde „Nylænde“ herefter gjøre et gieb og
bringe læserne en bunke bøger nu og da, ledsagede af nogle bemasrk
ninger, som ikke skulde bringe nogen afgjørende kritik, men kun skulde
være som en pegepind, der viste hen paa de nyheder, aaret bringer,
saa at enhver kan finde det, der passer bedst for hans smag. Vi har
dennegang grebet til paa redaktionsbordet, og her er det, som vi fandt:
Nanna Thrane har i „Et muntert hus“ skildret en ung piges
første dæmrende kjærlighed fint og varsomt; skuffelsen giver hende
klarhed over sig seiv, gjennem sin tabte kjærlighed har hun lært at se
forholdene sandere end før, og med tro paa sin kunstneriske seier gaar
hun ud i livet; thi „naar dit hus brænder, saa gaa hen og varm dig
ved det“. Frøken Thranes fortællemaade skjæmmes endel af en ængste
lig frygt for at slippe sig løs, der paa sine steder gjør stilen tør og
altfor knap. I den lille skitse „Liv“ derimod giver denne forbeholdne
udtryksmaade den enkle skildring et sluttet præg, der virker gribende
ved sin stilfærdige pathos.
Rosenkrants Johnsen holder i sine „Novélletteru sin stil i saa
stramme tøiler, at den virker tvungent. Man savner den friske luft, som
slaar en imøde fra sjøfortællingerne og ønsker, at forfatteren vilde slippe
det lune, som han øiensynlig sidder inde med, løs. I den første novel
lette ~En brist‘c skildres den mørke plet paa et ellers lykkeligt ægteskab
med et klart og sikkert blik, mens fremstillingen her er mindre sammen
trægt end i de øvrige fortællinger.
„Møllen ved Flossu er som bekjendt en af den store engelske
forfatterindes mest yndede romaner. Oversætteren har i det hele været
heldig, om det end ikke er lykkedes ham at gjengive den rolige ynde
og den springende humor, som udgjør noget af det mest tiltrækkende
ved George Eliots aandrige stil.
Hauptmanns ~ Vceverne“ har paa langt nær de samme betingelser
for at blive populær som „Hanneles“ feberfantasier, da handlingen
virker altfor langtrukkent og ensformig, mens skildringen af de streikende
vævere er for specielt tysk til, at den her kan omfattes med almen
interesse.
Om „Kvinno-Psykologi och Kvinnlig Logik1i udtaler forfatterinden
seiv, at for den, der har læst Missbrukad kvinnokraft med forstaaelse,
indeholder bogen intet nyt, den er kun en videre udvikling af det der
fremholdte.
„Hvad enhver bør vide“ indeholder en letfattelig udsigt over de
almindeligst forekommende love. Det maa være indlysende for enhver
166 Nylænde, 15de juni 1896.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:40:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1896/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free