- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
178

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - Udtalelser af Zola og Dumas, bedømt at Tolstoi (slutning)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vi kjender, men det er de eneste ting, som vi i sandhed kjender og
med en fuldkommen vished.
Man siger, at virkeligheden er det, som existerer, eller — at det
blot er det, der existerer, som er virkeligt. Det modsätte er tilfældet,
den sande virkelighed, den, som vi virkelig kjender, er det, som aldrig
har existeret. Idealet er det eneste, som vi kjender med fuldkommen
sikkerhed, og det har aldrig existeret. Det er kun i kraft af idealet,
vi overhovedet kjender nogetsomhelst, og derfor er det alene idealet,
som kan lede os i vor existense som individer og som menneskehed.
Nu har det kristelige ideal været for vore øine i over atten hundrede
aar. Det skinner i vor tid med en saadan klarhed, saa man maa gjøre
store anstrengelser for ikke at se, at alle vore onder kommer af, at vi
ikke tager det til ledetraad. Men jo vanskeligere det blir ikke at se
det, desto ivrigere blir menneskene i sine bestræbelser for at faa os til
at gjøre som de seiv, at lukke øinene for ikke at se. Det kommer
blot an paa, siger menneskene i vor kristne verden, at kaste hin
dringerne overbord og slet ikke stanse i strævet, det vilde ødelægge
tilværelsen. Men hvis nutidens menneske et øieblik vilde stanse i sin
virksomhed og tænke efter, og sammenligne sin förnufts og sit hjertes
fordringer med forholdene i det liv, som føres, vilde han opdage, at
hele hans liv, alle hans handlinger staar i uafladelig og skrigende mod
sætning til hans fornuft og hans hjerte. Spørg enkeltvis menneskene i
vor tid, hvad der er den moralske basis for deres opførsel og næsten
alle vil svare, at det er de kristelige principer eller idetmindste retfær
dighedens. Og de er ærlige, naar de siger det. Ifølge sin samvittighed
skulde disse mennesker leve som kristne, betragt dem, de lever som
vilde dyr. For den store mængde af mennesker i vor kristne verden
er nemlig deres maade at leve paa ikke resultatet ef deres maade at
se og føle paa, men af det, at visse former, som fordum var nødven
dige, vedbliver at existere den dag idag paa grund af det sociale livs
slaphed og konservatisme.
Om menneskene i fordums tid —, da de onder, som var frem
bragt ved det hedenske liv endnu ikke var saa iøinefaldende og de
kristelige principer ikke var saa almindelig anerkjendte — fandt midler
til at opretholde samvittighedsfuldt arbeidernes trældom, undertrykkelse
af en klasse af en anden, straffeloven og fremforalt krigen, saa er det
nu blevet absolut umuligt at give gode grunde for disse institutioners
bestaaen. Menneskene i vor tid kan fortsætte sit hedenske liv, men
de kan ikke mere undskylde det.
For at menneskene skal forandre sin maade at leve og føle paa,
maa de fremforalt forandre sin maade at tænke paa, og for at en
saadan forandring kan frembringes, maa menneskene stanse og tænke
178 Nyi.ænde, iste juli 1896.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 00:54:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1896/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free