- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
186

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Kvinder, som arbeider. Skurekoner (A. Hv.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gaa før alle vogne er rengjorte — et uundværligt arbeide er det, som
kosten og børsten yder.
„Spørg konerne paa jernbanestationerne, saa faar De nok høre
noget andet,“ havde min skurekone med de mange næringsveie sagt,
og hendes anvisning var det bedst at følge. Toget, der førte hungrige
Asker- og Sandvikboere ud til sine ventende hjem med respektive
aftensmad, var netop gaaet; en tom vogn stod paa et sidespor, og
gjennem den aabne dør saaes en krumbøiet, ældre kvindeskikkelse,
mens en kost og en bøtte fortrolig lænede til hinanden stod nedenfor
som veivisere.
Naar de begyndte arbeidet om morgenen?
Jo, klokken 4 sommer og vinter med afbrydelse saavidt, at de
kunde drikke kaffe kl. 6; saa holdt de ved til kl. 4 om eftermiddagen.
Mange gange, naar det var travelt, maatte de skure til udover natten
kl. 2 og 3.
Var der ingen fastsat arbeidstid og ingen extrabetaling?
Nei, det var bleven sagt dem, at tiden var, til en blev færdig, og
betalingen var den samme i alle tilfælder, 1.50 pr. dag paa egen kost
og egne redskaber. Engang, da der havde været skirend og skøiteløb
paa Frognerkilen paa samme dag, havde de bedt om extrahjælp, en
kone til 1.50, men ikke faaet det.
Der var to koner om at holde et tog rent, og her maatte alt
skures, gulv, vægge. tag, vinduer og bænke. Om vintermorgnerne i
mørket havde de en liden parafinlampe hver, og da gjaldt det at passe
paa den, samtidig som man skurede. Langs vinduer og døre frøs
vandet, saa isen maatte bankes løs, og ofte frøs fingrene fast til dør
laasene i den kolde tid.
Rent var det just ikke, naar de begyndte i en saadan vogn; det
manglede nok meget paa det. Nei, det værste og smudsigste arbeide
var nok rengjøring og især paa saadanne steder som her; for det var
nok ikke pent og rent som i husene her, lagde konen til.
Lønnen blev ikke høiere, seiv om de havde været længe ved be
stillingen. Der var netop gaaet fra en 72-aarig kone, som havde gjort
rent her i 20 aar; hun havde ingen større løn faaet og ingen pension.
Hun havde spurgt, om hun maatte faa sælge kager paa platformen, for
hun var ikke videre arbeidsfør, men dette blev hende negtet. Saa skjød
betjeningen sig mellem sammen til hende, saa hun fik 100 kr.
Skurekonerne indbetalte 0.80 pr. maaned i en sygekasse, og herfor
fik de fri læge og medicin; vikar maatte de seiv betale i sygdoms
tilfælde. Den mandlige betjening fik 1 kr. om dagen foruden fri læge
og medicin, hvorfor det ikke var indrettet saaledes for kvinder, kunde
hun ikke begribe.
Paa spørgsmaalet om, naar der var travlest, svarede hun, at søn
dagene og helligdagene var den værste tid; jo længere tog, des mere
186 Nylænde, 15de juli 1896.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:40:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1896/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free