Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Føljeton: Krise (Elise Jenssen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pludselig skar et hvinende skrig gjennem luften, et skrig, hvis for
tvivlede smerte hun aldrig senere glemte.
Et barn var faldt i svanedammen!
Lidt efter saa hun en tarvelig klædt kvinde med det reddede barn
i sine arme komme op af vandet. Kvinden var gjennemvaad, men hun
lo og græd paa engang, trykkede barnet til sit hjerte og bedækkede
dets lille endnu blege ansigt med varme kys.
Dengang havde hun følt hvert kys og kjertegn, der blev ødslet paa
den lille ubekjendte, som et stik, en smerte, der blev tilføiet hende seiv.
Senere drømte hun ofte, at hun faldt 1 svanedammen, at hendes egen
moder, hende hun aldrig havde seet, kom ned fra himlen for at tage
hende op i sine arme.
Naar hun saa vaagnede i sin smukke seng og kom til bevidsthed
igjen, ak hvor hun græd og græd!
Da hun blev voksen og onkelen laa syg i maanedsvis, pleiede hun
ham med utrættelig taalmodighed, hun vilde saa gjerne vist ham lidt
datterlig kjærlighed; men han var af dem, der ikke trængte kvindelig
ømhed, saa lukkede hun følelsen til inderst inde i sin sjæl.
Et par aar efter onkelens død traf hun saa ham, der skulde lære
hende, hvad livet var, livet med dets største fryd og største smerte!
Fra første stund slog hendes hjerte ham imøde, forholdene bragte
dem daglig sammen. Livet blev stort og herligt, hun havde aldrig før
vidst, at solen skinnede saa vakkert, at menneskene var saa gode, at
det at leve var det vidunderligste, det deiligste af alt.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
