- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
194

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Føljeton: Krise (Elise Jenssen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Paa nedturen var alting forandret, solen var borte, luften var kold
og graa, hun følte den klamme taage komme nærmere og nærmere,
indtil den ligesom indhyllede hende i et ugjennemtrængeligt mørke.
Fra den dag af havde hun ventet paa det, der idag var kommet,
vishehen om, at han elskede en anden.
Han var altsaa forlovet, lykkelig!
Hun forsøgte at tænke sig hans lykke, glæde sig over den!
Nei, det gik ikke!
Hun fortsatte sin rastløse gang.
Han og Gulli! Gulli! denne ubetydelige dukke med de store barne
øine! hvordan kunde han elske hende!
Fy, hvorfor tænkte hun saa?
Gulli var saamen intelligent nok hun, desuden baade vakker og
snil ogsaa!
Hun trykkede hænderne for ansigtet og stønnede:
„Gid de maa blive lykkelige, rigtig lykkelige begge to! Lad ikke
sorgen gjøre mig smaalig og slet!“
Men det at leve kunde ingen fordre af hende, at hun skuide blive
ved med! Hun holdt ikke ud at se paa al denne lykke, hun maatte
bort, langt bort, helst ud i den endeløse evighed, der hvor ingen mere
kunde finde hende igjen.
Hvad var det onkelen havde sagt paa sit dødsleie den nat, hun
spurgte, om han var ræd for at dø?
Hans smil var saa underligt, da han sagde
„At dø, Anna, det er den letteste sag af verden, dertil behøves
kun lidet mod; men — til at leve, barn, fordres ofte mere end vi usle
mennesker er i besiddelse af.“
Var det saa let at dø?
Hun gik hen til vinduet og saa udover fjorden, hun havde ikke
øie for vaarens fine lyse pragt, hun stirrede blot paa fjorden.
Var det let at hoppe ud i de solfyldte bølger! var det let at føle,
de lukkede sig over ens hoved! var det let at synke dybere og dybere
ned — helt tilbunds!
Hun følte en kold rislen nedover ryggen.
Det var vist ikke saa let at dø heller, ikke saa ganske let!
Men — lettere end livet maatte det dog være! Et øiebliks intense
smerte, hvad var det mod det at leve dag ud og dag ind, uden haab,
blot for at leve?
Hun vendte sig bort fra vinduet, saa sig om i det store hygge
lige værelse, indtil blikket standsede ved skrivebordet; Der stod blandt
andet nips et billede fra en fodtur, hun seiv sad i græsset med fanget
fuldt af blomster, han stod ved hendes side. Raskt gik hun hen og
194 Nylænde, 15de juli 1896.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 00:54:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1896/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free