Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Et blik i fru Marholms „Kvindernes bog“ (O. J. G. H.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vokset sig stor, det er det, som har opøvet hendes selvfornegtelse
til en, man kan næsten sige, guddommelig høide.
Hvad den moderne kvindeemancipation, der hvor den hviler paa
kristelig grund, vil i kjærligheden er, at mand og kvinde skal være
hinandens alt i Gud.
Hvis kjærligheds- og renhedskravet fra kvindens side blev mere
gjennemgaaende, vilde manden seiv være bedst tjent med det. Som
det nu er, kan enhver „levemand“, som lig Sonjas russer har spilt sit
liv i sandselig nydeise, som regel faa hvilkensomhelst kvinde, som
elsker ham. Og der hvor en kvindes kjærlighed, som Sonjas til rus
seren, ikke mødes af livskjærlighed, den evig unge, den, der bringer
frugt; men istedet finder et i livsnydelse udbrændt krater, vil asken
lidt efter hvert lægge sig i tættere lag om hendes spirende kjærlighed
(for kjærlighed skal altid være spirende seiv i livsaftenen) indtil livet
tilslut kvæles. Se, det vil ogsaa den moderne kvindeemancipation
værne mod.
Det er ikke rart, at ikke nogen af de mænd, Sonja mødte, fattede
kjærlighed til hende, instinktsmæssig har de vel følt, at de stod over
for en personlighed med fordring paa samme plads i tilværelsen, som
de seiv, beundre en saadan fremtoning kunde en mand nok, men
elske, kunde han ikke uden at give slip paa det, som havde aartusin
ders hævd hos ham.
Det er den i aanden frigjorte kvinde, manden trænger, den, der
har gudsfølelsen, som ikke bare finder sin kjærlighedstrang tilfreds
stillet ved den hjemlige arne, men ved at hjælpe hver lidende med
skabning, hun møder paa sin vei, ofrer sig til Gud ogsaa i kunst og
videnskab, og tilfreds med at fjdde en liden plads, naar han blir æret.
Hun slaar sig ikke tiltaals med de sociale opgaver, men de faar hele
hendes rige kjærlighed. Lad saa smaa sjæle*) regne hende blandt mid
delmaadigheder, hvad gjør saa det? Den alen, de maaler med, naar
ikke længer end de seiv er, medens hendes rækker ikke alene udover
hende seiv og dette liv, men langt ind i evigheden.
Og derfor er det af liden væsentlig betydning for den enkelte kvinde
seiv eller for manden, om hun blir gift eller ikke gift, er hun i verden,
vil hendes handlinger virke udenfor hende, og manden kan ikke blive
uberørt af dem, ligesaalidt som hun kan blive uberørt af mandens.
George Elliot siger: „Our deeds are like children, that are born to us,
they live and act apart from us.“ O. J. G. H.
*) Se „Dagbladet“ 21de april 1895.
**) Vore gjerninger er som born, der er født os, de lever og handler seiv, udenfor os.
Nylænde, iste aug. 1896. 201
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
