Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Vaarblomsten (K. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uaorblomsfen.
Solen keg gjennem skyen blidt
ned til den kolde jord.
Sneen smelted i bakken lidt,
vintren veg sagte, skridt for skridt;
vaaren tog smaat tilord.
Se, da spired en plante frem,
liden og uskyldshvid;
øiet stod endnu halvt paaklem,
stænglen var svag og luded frem,
bøied sig hid og did.
Blomsten vokste, fik mere kraft,
næring fra lys og luft,
og fra jorden den suged saft •
vilde saa gjerne vidst og havt
sit kald og lidt blomsterduft.
Oppe paa bakken det tined fort,
vandet silred og randt.
Tog med sig grus og mudder sort
nedover skraaningen — skjæmte bort
blomstens snehvide kant.
Smudsed dens fine, grønne blad,
isned dens hjerterod.
Blomsten sukked, men tog sig kraft,
tænkte: „Endnu har jorden saft,
solen gir varme og mod.“
Rundt omkring blev der liv og lyst;
blomster og grønne blad
spired i mængde, fik lys og duft,
skjønhed i sommerens morgenluft,
nikked sin hilsen glad.
202 Nylænde, iste aug. 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
