- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
212

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Anvendt fysiologi: Om hjertets bevægelse og kredsløb (Caroline Steen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hjertets arbeide er at pumpe blodet rundt i legemet gjennem
et vidt forgrenet rørsystem, der begynder i hjertet og ender i hjertet
og ikke aabner sig andre steder.
Det af hjertet udpumpede blod maa da vende tilbage til hjertet, ud
pumpes atter og saaledes videre, saalænge hjertet „slaar“. Blodet
gjennemgaar et kredsløb. Det er da blodets kredsløb hos os men
nesker, vi nu skal høre om. Lad os først se, hvorledes hjertet udfører
pumpningen og holder kredsløbet i orden. Hjertet bestaar af muskel
substans — er kjød, en huimuskel — en muskelsæk, der spidses til,
saa den faar kegleform. Den pumper ved at trække sig sammen og
afslappes igjen og vil saaledes afvexlende tømme sig for blod og fyldes
paany. Hjertet er delt i to halvdele, der ved en skillevæg er fuldstændig
afstængte fra hinanden — vi kalder det et høire og et venstre hjerte.
Blod fra den ene del kan altsaa ikke her blandes med blod fra den
anden — en sag vi lægger mærke til; thi der er forskjel paa blodet
i disse to hjerteafdelinger, og det vilde have en skadelig virkning paa vor
sundhed, om denne skillevæg ikke var hel og uigjennemtrængelig for
blodet, dette merker vi os altsaa.
Men høire og venstre hjertehalvdel er yderligere delt — hver i to
afdelinger —et forkammer og et hjertekammer. Disse kan ikke til
stadighed være afstængte fra hinanden — blodet maa passere, — men
de kan afstænges. Dette sker ved klapper — senede flige — der er
fæstede ved fine senetraade til muskelbundter i hjertekammeret paa en
saadan maade, at de, naar de lukker sig for at stænge af, ikke slaar sig
ind i forkammeret. Meningen er, at de ved atfladerne lægger sig mod
hinanden skal hindre blodet i at løbe tilbage til forkammeret, naar det
først er i hjertekammeret, og at disse klapper lukker försvarligt er en
af betingelserne for vort kredsløb.
Enhver af hjertets afdelinger staar nu i forbindelse med sin del
af rørsystemet — aarerne —, idet de to forkamre modtager blodet
henholdsvis i høire fra legemet og i venstre fra lungerne - herfrå presses
det ind i hjertekamrene, der da slynger det videre henholdsvis fra høire
udi lungerne og fra venstre udi legemet gjennem hver sin aare. Men
ogsaa her maa blodet hindres i at løbe tilbage, altsaa er her klapper.
Ved overgangen fra ventrikelen (hjertekammeret) til aaren er fæstede 3
smaa senede lommer med aabningen mod aaren. Er blodet komrnet
ud af hjertekammeret, fyldes lommerne, og randene lægger sig til hin
anden. Ogsaa disse klappers — de halvmaaneformige klappers — nøi
agtige lukke er en betingelse for vor sundhed.
Undersøger vi væggene af hjertet, lægger vi merke til, at der er
forskjel paa væggenes tykkelse. Forkammervæggene er tynde, høire
hjertekammer adskillig tykkere, venstre meget tyk — kjødfuld. Vi
slutter strax, at den sidste har det største arbeide at udføre. For-
212 Nvlænde, 15de aug. 1896.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 00:54:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1896/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free