- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
215

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Anvendt fysiologi: Om hjertets bevægelse og kredsløb (Caroline Steen) - Camilla Colletts mindesmærke (Marie Bonnevie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

de elastiske rør, og det er dette forplantede stød, vi føler ved at lægge
fingeren paa spolebenspulsaaren som et lidet slag mod vor finger. Er
hjertets sammentrækninger regelmæssige, vil pulsen føles regelmæssig.
Saa mange stød, som vi modtager mod vor finger i minutet, saa mange
sammentrækninger gjør hjertet i minutet. Er pulsen tydelig at føle og
giver kraftige, regelmæssige slag — ca 70 i minutet — er alt i orden. Hjertet
arbeider kraftig, pulsaarerne har sin elasticitet, blodomløbet er fysio
logisk. Caroline Steen.
Camilla Colletts mindesmærke.
I anledning af delte meninger om formen for fru Colletts mindes
mærke vilde jeg gjerne sende ned til „Nylænde“ nogle faa bemærk
ninger.
Kan der være tvivl om, at et monument paa en offentlig plads i
i Norges hovedstad vilde være det største, bedste og mest ærefulde
mindesmærke over en personlighed som fru Collett? Der er foreslaaet
en læsesal med bibliotek og hendes portrætbuste, men vi har jo „læse
forening for kvinder", hvor ogsaa hendes udmærket gode billede hænger.
Man har tænkt paa at stifte et legat — bærende hendes navn — til
hjælp for ubemidlede kvinders uddannelse. Det er jo en smuk tanke
— tiltalende især ved første øiekast; — dette vilde være „i hendes aand“,
siger man. Ganske vist vilde ingen heller end hun have bidraget til
at hjælpe, hvor der trænges — det levede hun jo for til det sidste, —
men just derfor tilkommer det nu os at hædre og ære hendes minde
og det fuldt ud. Legater kan der altid blive anledning til at stifte, det
er jo saa almindeligt; ogsaa andre kvinder kan gjøre sig fortjente til,
at deres navn knyttes til et saadant, men fru Collett er — og kanske
bliver — den eneste norske kvinde, der har erhvervet sig den fulde
ret til at æres ved et offentligt monument. Det gjælder jo ogsaa for
kommende tider og slægter. Naar generationer efter os er gaaet bort,
vilde da ikke for fremtidens slægter en billedstøtte, som man stadigt
har for sine øine, blive et ganske anderledes varigt og levende minde
end et legat? Vi ved jo nok, der skal mange penge til, og det er
sandt, vi kvinder er fattige de fleste af os; men vi er mange. Det
gjælder derfor at vække liv og interesse for sagen i vid udstrækning,
at faa de mange til at ofre om end kun lidt for dette maal. Der burde
prøves paa at faa istand — som før nævnt her i bladet — koncerter,
foredrag og lignende til indtægt for øiemedet.
NYLÆNDK, 15de aUg. 1896. 215

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 00:54:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1896/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free